En gang tjente ejendommen som byens og områdets forsamlingshus, men i dag er det en spændende og særdeles rummelig villa, med rigtig mange muligheder.
Er I en stor – eventuelt sammenbragt – familie, så vil I kunne glæde jer til, at alle kan finde sig godt til rette i de store og lyse rum. Kunne I tænke jer at bo flere generationer sammen, er ejendommen også perfekt til dette. Og har I ikke selv brug for så meget plads, kan I leje det ene plan ud og på den måde skabe en god og stabil indtægt. Det kan oplyses, at der tidligere har været drevet liberalt erhverv i ejendommen.
Villaen er beliggende i Ris, som er et super hyggeligt lokalsamfund i det smukt kuperede Ejer Bjerge. Her har I kun et par minutter til en god skole, som desuden rummer børnehave og SFO, og så er der blot en smule længere til de daglige indkøb og det, der nu er områdets forsamlingshus.Her mødes unge og gamle til en lang række aktiviteter, året igennem, og der er i det hele taget en rigtig god spredning på alderen i området. E45 er også kun et par minutter væk, så den daglige logistik hænger godt sammen.
Boligen er i tre plan med et stueplan, som indeholder entré og gang, bryggers, køkken, badeværelse og to værelser. Endvidere er her spisestue, en stor stue med brændeovn og brede, massive plankegulve, et meget anvendeligt multirum med to tilhørende børneværelser, baggang, to disponible rum og yderligere to badeværelser.
En trappe fører op til 1. salen, hvor I har en lille repos, et værelse, et kammer, et mindre køkken samt en hyggelig stue. Endelig er her på 2. salen et stort loftsrum, som er velegnet til opbevaring.
I får også en integreret garage, som kan anvendes som værksted og så er her en have, som er let at vedligeholde og som desuden byder på en meget stor og overdækket terrasse.
Ejendommen har fået nyt ståltag efter årtusindeskiftet, hvor også en del døre og vinduer er udskiftede. Endvidere er der foretaget løbende vedligeholdelse af ejendommen.
Når du træder ind i en ny fase af livet, stiller det ofte nye krav til dit hjem. Har familien fået vokseværk eller er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.