Her er det ikke svært at blive betaget over den smukke udsigt til søen og den flotte arkitektoniske stil på ejendommen.
Sikkert er det i hvert fald, at vi har at gøre med en bolig noget ud over det sædvanlige. Beliggende på en hævet grund med den flotteste søudsigt får I god plads omkring jer, ude såvel som inde. Inden for er alt blevet istandsat og bragt helt up-to-date med flotte
løsninger og gode materialer.
Tag for eksempel de flotte, skrånende akustiklofter med indbygningsspots i køkken/alrummet, spisepladsen i karnappen med det vidunderlige lysindfald eller den hævede stues flotte og lyse udtryk, hvor det er helt umuligt, ikke at føle sig godt tilpas.
Alle vinduer og døre er udskiftede, ligesom der er kommet nyt filt på alle vægge, murene er efterisolerede med lave varmeudgifter til følge, og meget, meget mere.
Villaen har med sine forskudte plan et spændende udtryk og byder på entré med adgang til køkken/alrum og herfra til stuen, begge med den flotte udsigt over søen. Til den anden side 2 værelser, begge med en hems, som børnene (og deres
kammerater) vil elske, det hyggelige og lyse soveværelse og så det lækre badeværelse. Desuden er her en god og meget anvendelig kælder med et fint disponibelt rum (med gulvvarme), bryggers samt vaskerum.
Uden for venter den skønne have, som med sine stenvægge og flere terrasser i forskudte plan giver nogle dejlige udeoplevelser en stor del af året. Træterrassen er nyetableret og er egentligt taget på garage og værksted, hvor der er god plads til
cyklerne.
Ikke mindst når I er uden for vil I sætte stor pris på den måde, som villaen ligger på grunden; selvom I er i byen, med skole og indkøb dejligt tæt på, så vil I føle, at I er helt jer selv.
Når du træder ind i en ny fase af livet, stiller det ofte nye krav til dit hjem. Har familien fået vokseværk eller er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.