Hele familien vil straks føle sig hjemme i disse ualmindeligt skønne omgivelser. Børnene, fordi her er alle de legekammerater, de kunne tænke sig, her er god børnehave og skole, og så er her en rigtig god idrætsforening med nyere multihal.
I voksne, fordi I får en rigtig lækker og vedligeholdelsesfri villa med flot udsigt, dejlig, lukket have og nogle meget lave forbrugsudgifter. Alt dette er blot nogle få af de mange punkter, vi kan fremhæve ved ejendommen, som ligger i det hyggelige og naturskønne Ejer Bjerge.
Her er et usædvanligt aktivt lokalsamfund, gode naboer og masser af naturoplevelser. Her er også en Brugs til de daglige indkøb og borgerforening med et meget højt aktivitetsniveau. Samtidig så er I med bare 7 minutter til Skanderborg, 15 minutter til Horsens og 25 til Aarhus tæt på alt det andet, I har brug for.
Villaen er indrettet med det moderne familieliv for øje. Her får I entré direkte fra den dobbelte, integrerede carport, bryggers samt badeværelse og to børneværelser i ungeafdelingen. Herefter følger det lyse og højloftede køkken/alrum, hvorfra I har udgang til en stor, skøn og solbeskinnet terrasse i flere niveauer, med både hygge- lege- og daseafdeling. Dobbelte franske døre åbner op til stuen, hvorfra I ligeledes har udgang til den omtalte terrasse. Endelig byder villaen på soveværelse, et master badeværelse og et værelse/kontor.
Kontor og børneværelser har netop fået lagt nye gulve og ejendommen er blevet malet udvendigt i år, så det er en indflytningsklar villa, der venter på jer.
Fra både haven og flere rum i boligen – bl.a. køkken/alrummet – har I den skønneste udsigt over det kuperede landskab, med bølgende marker og skov, og beliggenheden for enden af den lukkede stikvej giver jer rolige og trygge omgivelser. I den lukkede og ugenerede have er der desuden flere gode hyggekroge.
Når du træder ind i en ny fase af livet, sætter det ofte nye krav til dit hjem. Er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum? Eller har familien fået vokseværk?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.