Interesseret i at blive kontaktet med relevante boliger før alle andre?
LukDrømmer du om at bo naturskønt og ugeneret, men samtidig med kort afstand til alle hverdagens nødvendigheder? Så skal du se nærmere på denne villa, der ligger lige udenfor Låsby. Her findes alle hverdagens nødvendigheder i samme afstand som i et klassisk villakvarter, men du får høj himmel og masser af natur omkring dig. Villaen giver mulighed for at indrette helt op til fem værelser, og med til ejendommen hører også en lukket have med solvendt terrasse.
Allerede når du triller bilen ind på indkørslens granitskærver op til garagen, charmerer ejendommen. En havegang belagt med flot udsmykkede fliser fører op til hoveddøren, og samme slags fliser findes inden døre i entréen.
Boligens 233 m2 i to etager er løbende vedligeholdt, og eksempelvis blev her skiftet vinduer i 2013 samt isat ny hoveddør og ny terrassedør i 2017. Størstedelen af stueetagen består af et opholdsområde, hvor et køkken-alrum og en stue ligger i åben forbindelse. Her er masser af plads til at være sammen om måltider og hyggelige aftenstunder. Etagen fuldendes af et værelse samt et stort badeværelse med bruseniche og badekar, ligesom her er et værksted med separat indgang.
Førstesalen byder på tre gode værelser. Ligeledes er her en møblerbar repos samt en stue, som alternativt kan indrettes som boligens femte værelse.
Den sydvestvendte terrasse er stedet, hvor sommerens soltimer kan nydes til fulde. Ligeledes er her en hyggelig havestue, som forlænger sommersæsonen med adskillige måneder. Haven er lukket og anlagt med en stor græsplæne, hvor familiens yngste kan lege.
Fra adressen er der stisystem til Låsby, og cykelturen til skole, indkøbsmuligheder og idrætsfaciliteter tager blot fem minutter, hvilket er meget fordelagtigt, da der i byen eksisterer et meget aktivt foreningsliv. Der er blot et par minutters kørsel til motorvejen, og turen til Skanderborg og Silkeborg kan klares på et kvarter, mens Aarhus C kun er 25 minutter væk. Derudover er der kun 3 km. til Bækgaarden Sportsrideklub.
Her får du med andre ord fredelige omgivelser nær alle byens muligheder.
Udskrivningsprocent (%) | 25,7 |
Kirkeskat (%) | 0,86 |
Grundskyldspromille (‰) | 24,660 |
Vuggestue 0-2 år pr. md. Gns i 12 md. (Kr.) | 2.959 |
Børnehave 3-5 år pr. md. Gns i 12 md. (Kr.) | 1.643 |
Daginstitution 0-2 år pr. md. Gns i 12 md. (Kr.) | 2.959 |
Daginstitution 3-5 år pr. md. Gns i 12 md. (Kr.) | 1.643 |
Antal folkeskoler (Antal) | 18 |
Antal normalklasser (Antal) | 348 |
Gennemsnitlig skolestørrelse (Antal) | 434 |
Gennemsnitlig klassekvotient (Antal) | 22,5 |
Kontantpris | 1.798.000 |
Ejerudgift pr. md. | 1.802 |
Udbetaling | 90.000 |
Brutto ekskl. ejerudgift | 7.348 |
Netto ekskl. ejerudgift | 6.459 |