Fuldmuret kvalitetsvilla fra 2008 på familievenlig adresse i Låsby
På et lukket villavænge i et veletableret Låsby-kvarter står denne solide kvalitetsvilla klar til at imponere nye ejere med sin familievenlige indretning og høje komfort. Huset byder på separate børne- og forældreafsnit og i alt fire værelser samt et lyst og luftigt opholdsområde, hvor hele flokken kan samles.
Ejendommen ligger blandt andre relativt nyetablerede huse i et fredeligt område forbundet af sikre stisystemer. På den anden side af vejen finder du både fitness- og padelcenter, ligesom der er let adgang til flere fritidsfaciliteter, indkøb, skole og daginstitutioner. Du kommer ligeledes til at bo tæt på åbne marker og en lille gåtur fra Låsby Søpark. Fra byen er der desuden hurtig forbindelse til motorvejsnettet i retning af Silkeborg og Aarhus.
Huset blev opført i 2008 med stor soliditet og kvalitet i byggeriet. Det er udformet med indbygget dobbeltgarage på 64 m2 i forlængelse af og i tillæg til boligens 166 m2. 230 m2 under tag i alt. I 2012 blev der installeret solceller på ejendommen, som bidrager til et lavere elforbrug. Inde blev det hele skabt med fokus på komfort og funktionalitet. Der er blandt andet loft til kip, akustikplader og ovenlysvinduer, der supplerer det i forvejen gavmilde lysindfald.
Planløsningen er et stilstudie i familievenlig indretning med køkken-alrum og stue i åben forbindelse som samlende element for de fire værelser. Forældreafdelingen består af et regulært soverum med walk-in og eget badeværelse, mens børnene får to værelser i en sektion med endnu et badeværelse.
Det fjerde værelse kan anvendes som kontor eller ekstra børneværelse, og herudover tæller boligen et bryggers med direkte indgang til garagen foruden husets entré.
Udearealet omfatter to solrige fliseterrasser og en næsten helt aflukket have. Den store terrasse er sydvendt for optimale solforhold, og den anden er vestvendt og delvist overdækket i husets vinkel. Ud mod vejen er der carport og indkørsel med god plads til gæsteparkering.
Bestil en fremvisning og lad dig imponere af Jens Martin Knudsens Vej 4 i Låsby!
Økonomien i boligen
Kontakt
Kontakt
Mads V. Holm
Skal du også sælge?
Kontakt os og få en gratis salgsvurdering, så ved du hvad din bolig er værd.
Få en gratis salgsvurderingKom foran i køen
Tilmeld dig Nyboligs køberkartotek og få løbende besked om alle de boliger, vi har til salg - også dem der endnu ikke er annonceret.
Opret i køberkartotekHvor langt er der til nærmeste?
Se hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse