Den gamle købmandsbutik er i dag omdannet til en moderne villa tilført en stor portion sjæl og intimitet.
OMRÅDET: Ejendommen ligger i det smukke og naturskønne bakkeland nordvest for Horsens med kun 10 minutter til centrum og 5 minutter til E45. I Lundum møder mange familier hinanden i et aktivt fritidsliv, i den herlige natur der kendetegner området, godt naboskab og igennem byens aktive borgerforening. Der er kort afstand til både Egebjerg og Lund, hvor der er rig mulighed for indkøb og idrætsfaciliteter. Skolebussen stopper lige foran huset og sørger for, at børnene kommer trygt og godt til Egebjergskolen - skolen tilbyder klassetrin fra 0.-9. klasse.
EJENDOMMEN: Straks du kommer til ejendommen aner du den hyggelige og intime atmosfære. Det ses tydeligt, at det moderne har et fint samspil med det originale. Huset fremstår indflytningsklar og grunden er overkommelig med minimal vedligehold. I både indkørsel og garage er der plads til parkering - derudover et udhus til opbevaring eller værksted. Tilhørende boligen er et hyggeligt lukket gårdmiljø med en lille græsplæne - her er fredeligt, hyggeligt og mulighed for mange solskinstimer og gode stunder med familie og venner.
INDRETNING: Entre med fordeling til ejendommens to enheder. Rummeligt bryggers med god plads til vaskefaciliteter samt sko og overtøj, en gang med opbevaringsplads og grovkøkken. Badeværelse med gulvvarme og bruseniche. Stueplan byder ligeledes på velindrettet køkken/alrum samt 2 regulære værelser. 1. sal indeholder en fantastisk stue med udsigt, loft til kip og synlige hanebånd. Derudover soveværelse plus værelse.
Når du træder ind i en ny fase af livet, stiller det ofte nye krav til dit hjem. Har familien fået vokseværk eller er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.