På en lukket vej i et trygt og naturskønt kvarter lige overfor Hedensted Put & Take ligger denne flotte villa og venter på sine næste ejere. Boligen er gennemgribende renoveret og byder på en velindrettet planløsning i form af tre værelser, to badeværelser, et bryggers og et køkken-alrum i åben forbindelse med stuen. Ude venter fantastisk, solrig have.
Ejendommen præsenterer sig nydeligt med en snehvid facade, der kontrasteres af sorte døre og vinduer. Dertil kommer en god, flisebelagt indkørsel og en garage med et tilhørende kontor og skur.
Boligens hjerte er opholdsmiljøet, hvor køkken, alrum og stue er udført i et åbent rumforløb. Her er et flot, gennemgående gulv, og ind gennem stuens sydvendte vinduespartier strømmer et gavmildt lysindfald. Køkkenet er stilrent og fremstår med store, kvadratiske klinker med gulvvarme, hvilket også går igen i bryggers, gang og på begge badeværelser for en stilmæssig, rød tråd. Boligen byder endvidere på tre værelser, hvoraf det ene har et walk-in-closet.
I får optimale solbetingelser udenfor med en terrasse mod syd og en hyggelig, vestvendt baghave, hvor der er plads til udfoldelser.
I bosætter jer i fredelige omgivelser med søen lige overfor og alle hverdagens fornødenheder inden for rækkevidde. I en radius af halvanden kilometer finder I både Hedensted Skole, daginstitution og Hedensted Centret med idrætsfaciliteter. Der er endvidere kort afstand til midtbyens indkøbsmuligheder og togstationen, og endelig har pendleren nem adgang til motorvejen mod Horsens og Vejle.
Lyder det som noget for jer? Så kontakt os for en fremvisning eller for nærmere information allerede i dag.
Læs mere om området på www.hedenstederne.dk
Når du træder ind i en ny fase af livet, stiller det ofte nye krav til dit hjem. Har familien fået vokseværk eller er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.