Total moderniseret villa, yderst centralt beliggende i Løsning med få minutters gang til skole og indkøb samt med offentlig transport, stort set lige uden for døren.
Huset fremstår indflytningsklar.
Ejendommen har netop gennemgået en gennemgribende modernisering og fremstår som en tidssvarende, anderledes og lækker bolig med en ideel planløsning.
Indeholder i boligarealet: Rummelig entre/fordelingsgang med adgang til lyst og elegant køkken i åben forbindelse med stort alrum, der er klinker på gulvet i begge rum og fra alrummet er der udgang til overdækket terrasse, alrummet er ligeledes i åben forbindelse med den hyggelige opholdsstue der har store vinduespartier samt udgang til solgård, lækkert badeværelse med klinkegulv samt bruseniche og baggang med bryggers/grovkøkken.
Fra entreen er der et par trapper op til værelse- gangen der indeholder endnu et lækkert badeværelse med klinkegulv samt stor bruseniche, soveværelse med skabsvæg samt 2 store børneværelser.
Fra entreen er der nedgang til kælderen, der fremstår som den øvrige del af huset, indbydende og lækkert. Kælderen indeholder vaskerum med udgang til haven, kontor med skabsvæg, 2 disponible rum.
Der er trægulve i alle opholdsrum incl. kælder, troldtex på alle lofter, centralstøvsugeranlæg og gulvvarme overalt. Ligeledes er der blødvandsanlæg samt luftgenvindingsanlæg.
Ejendommen har velanlagt have med gode og ugenerte hyggekroge, der er store flisebelagte terrasseområder samt bred flisebelagt indkørsel med vognport.
Anmærkninger vedr. taget er udbedret.
Når du træder ind i en ny fase af livet, sætter det ofte nye krav til dit hjem. Er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum? Eller har familien fået vokseværk?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.