Området er yderst populært da man både bor på en rolig vej i nærheden af Nørresø til den ene side, og på den anden side ligger byen i gåafstand med de mange butikker, spisesteder, det historiske hyggelige område med domkirken, skoler, pasningstilbud, off. transport og flere indkøbsmuligheder.
Villaen er oprindeligt opført i 1948 og er siden til - og ombygget i 2015/2016. Sælger har senest monteret et nyt Redan energibesparende fjernvarmeanlæg I 2022.
Man får her 157 lækre og lyse kvadratmeter, der er fordelt ud på 2 plan plus en brugbar kælder, alt sammen beliggende på en overkommelig grund, der udgør 540 kvm.
Istandsættelsen og tilbygningen er udført i gode gedigne materialer med et tidløst udtryk, der gør det nemt at tilsætte jeres eget præg til indretningen.
I kan samles i det rummelige køkken-alrum, der ligger i direkte forbindelse med opholdsstuen. Her er der gode rammer til familielivet, når der skal laves mad, nydes måltider sammen eller sofahygges. Der er ligeledes udgang til en terrasse, så boligen udvides helt naturligt i løbet af sommeren. Den anden del af stueplan består af den nyere tilbygning fra 2016. Den er indrettet med 3 store lyse værelser og et badeværelse med bruseniche og væghængt toilet.
På førstesalen kommer man op i en gang, hvor der ligger 2 værelser og et badeværelse, også med bruseniche. Man får med andre ord en bolig med hele 5 værelser, hvilket også gør det til en oplagt bolig til den store børnefamilie.
Endvidere får man her en god og brugbar kælder, der gemmer på et godt stort vaskerum, der gør håndteringen af vasketøjet til en leg. Her er ligeledes yderligere 2 disponible rum med flere anvendelsesmuligheder.
Søger I en bolig, der ligger godt placeret både i forhold til søen og det skønne område der, samt i gåafstand fra byens puls med kort afstand til skoler og indkøb, så lad os vise jer denne spændende bolig, der er lige til at flytte ind i.
Når du træder ind i en ny fase af livet, stiller det ofte nye krav til dit hjem. Har familien fået vokseværk eller er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.