Denne rummelige udsigtsvilla er opført i 1979 og ombygget i 2010, hvor der blev etableret en elevator. Her venter 159 veludførte kvm fordelt på to plan samt en garage fra 2006 på 24 kvm og en hyggelig nyere havepavillon og et nyere havehus med flere anvendelsesmuligheder.
Her kan man hver dag glæde sig over den smukke og foranderlige udsigt, der bliver en del af hverdagen. I Vejrumbro er der er et godt sammenhold, og flere aktiviteter, og bl.a. et udendørs træningsanlæg, shelters og bålplads og Open Air ved Nørreådalen. Der er ligeledes frivuggestue, fribørnehave og friskole, som der er let adgang til fra boligen, og derudover kan man handle lokalt.
Den smukke natur giver jer dejlige naturoplevelser og her er også et rigt fugle- og dyreliv. Fra boligen er der kun ca. 200 meter til banestien, og skal man pendle er der kun ca. 10 min. kørsel til Viborg, og 5 min. kørsel til Foulum Forskningscenter og Apple. Herudover er der cykelsti til Viborg/Ørum og busforbindelse til Viborg/Randers.
Der er sket en løbende vedligeholdelse af villaen, herunder udskiftning af vinduerne. Derudover er der i 2018/2019 fjernet en skorsten, og renoveret i kælderen med nyt bryggers, nyt naturgasanlæg, nyt badeværelse og gravet ud og efterisoleret. Der er opnået en flot energimærke B og på taget er installeret et 4,6 kw solcelleanlæg.
Via den nyere garage kan man gå ind i kælderens bryggers, hvor elevatoren ligger. Kælderen rummer endvidere et badeværelse og 2 værelser, så det er den perfekte teenageafdeling. Når man enten har taget elevatoren eller trapperne op, kommer man op på et lyst og imødekommende plan. De fælles samlingsrum er det pæne køkken i åben forbindelse med en stor lys stue med udgang til en overdækket altan. Her er en virkelig smuk udsigt ud over området og videre ned over Ådalen. I fordelingsgangen ligger der 2 værelser og et stort badeværelse, og har man brug for et 5. værelse, kan det let etableres her.
Haven er anlagt så den er nem at holde, og den består primært af græsarealer, hæk og enkelte træer og buske. En villa og udsigt, der skal opleves.
Når du træder ind i en ny fase af livet, stiller det ofte nye krav til dit hjem. Har familien fået vokseværk? Eller er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.
Få tips og inspiration her