Hvis I søger en landsted, der ligger i smuk natur tæt på Hjarbæk Fjord og med en flot udsigt ud over landskabet på en stor, men alligevel overskuelig grund, med gode udhusbygninger, så se med her. Med en god placering tæt på Hjarbæk Fjord og kun 10 minutters kørsel fra Viborg ligger denne flotte ejendom, der er lige til at flytte ind i.
Der ligger en skovbørnehave tæt på og der kører skolebus til flere omkringliggende skoler. Her kan I se frem til at vågne op i fredelige og rolige omgivelser med fuglekvidder og højt til himlen. Der er plads til den store familie med hele 7 værelser og et stort køkken-alrum og stue i åben forbindelse.
Der er sket en del renoveringer og istandsættelser over de seneste 5 år, der alt sammen har medvirket til, at gøre stedet nemmere at holde og ikke mindst lyst og indflytningsklart. I stuehusets stueplan finder man det åbne Ikea køkken, der ligger sammen med alrum og stue. Køkkenet har en god størrelse med mange skuffer og godt med bordplads. Her er ligeledes et stort amerikanerkøleskab med vand og is. Ved siden af køkkenet ligger et legerum/kontor. Der er videre udgang til entréen, der har indgang til to badeværelser begge med brusenicher. Fra denne del af huset kan man gå ud i en del med et bryggers og et stort multirum med indgang til 2 rum i beboelsesstandard. På førstesalen finder man 3 børneværelser og et soveværelse samt en større repos.
Med ejendommen følger der naturligvis mange anvendelsesmuligheder. I får også her en ladebygning med køredæk og god plads samt endnu en udhusbygning. Herudover er der en carport med plads til to biler. I haven er der gode udfoldelsesmuligheder og plads til leg. I kan blive selvforsynende med mange frugttræer og bær, ligesom der er højbede med krydderurter m.m.
Derudover er der gjort flere tiltag for at gøre stedet mere bæredygtigt med blandt andet opsætning af solceller samt etablering af en pilerensningsanlæg på en del af grunden. Her er tale om en ejendom fyldt med muligheder, og drømmer i om det gode liv på landet, så lad os vise jer denne ejendom.
Når du træder ind i en ny fase af livet, stiller det ofte nye krav til dit hjem. Har familien fået vokseværk eller er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.