Denne villa ligger på en lille, lukket vej i et attraktivt villakvarter centralt i Randers, og fra adressen har du gåafstand til det hele. Der er kort afstand til indkøb, sport, bus og motorvej. Villaen er vedligeholdt med respekt for den originale charme, og derfor kan du glæde dig til at flytte ind i et hjem med masser af stemning og atmosfære, som eksempelvis opleves i de tre stuer, hvor nydelige plankegulve, åbent rumforløb, høje lofter med synlige bjælker, franske døre og stuk supplerer det pragtfulde lysindfald. Stueplanet byder desuden på et gæstetoilet samt et nydeligt køkken. Kælderen rummer et vaskerum samt tre disponible rum. På førstesalen findes foruden et badeværelse et værelse samt et stort soveværelse med et skønt lysindfald. Fra soveværelset er der udgang til en tagterrasse med en smuk udsigt, og både her og på terrassen nedenfor er der sol fra formiddag til solnedgang. Haven er lukket og anlagt med mange frugttræer og bærbuske, drivhus og ejendommen fuldendes af en garage.
Der er desuden billig fjernvarme og lavt varmeforbrug. Kontakt os for en fremvisning.
Når du træder ind i en ny fase af livet, stiller det ofte nye krav til dit hjem. Har familien fået vokseværk eller er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.