Er I på udkig efter en funktionel og velindrettet familievilla, som I kan sætte jeres eget præg på? Og vil I samtidig gerne bo på en attraktiv adresse, der både er bynær og utrolig fredelig? Så er denne villa midt i Dronningborg lige sagen. Boligen rummer 134 m2 fordelt på halvandet plan, som blandt andet byder på tre gode værelser, et køkken og to stuer en suite. Huset trænger til en kærlig hånd, men det betyder samtidig, at I kan være kreative med indretningen. Prisen er i øvrigt god, så budgettet giver plads til forbedringer. Med i købet får I desuden en 837 m2 grund med frugttræer og flere skønne hyggekroge samt en carport med et redskabsskur og et ældre udhus. Med adresse på Gl. Estrupvej 1 kommer I til at bo på en rolig, privat vej med kun få hundrede meter til indkøbsmuligheder, Rismølleskolen samt en integreret daginstitution.
Ring og hør nærmere om husets mange muligheder og den skønne beliggenhed allerede i dag.
Når du træder ind i en ny fase af livet, sætter det ofte nye krav til dit hjem. Er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum? Eller har familien fået vokseværk?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.