Velkommen til Holmsgårdsvej 30, hvor I vil blive mødt af en lang, flisebelagte indkørsel, der vil føre jer hele vejen til hoveddøren i dette indbydende hus. Indenfor venter jer en veltænkt planløsning med flere gode fælles og private opholdsrum, der vil tilgodese både den lille familie samt parret i alle aldre.
Villaen fordeler sig på to store plan, hvoraf stueplanet kan tilgås fra hoveddøren, som leder jer ind i et rummeligt entré- og gangareal, hvor det indbyggede skab kan gemme både sko og jakker af vejen, så de ikke længere stjæler pladsen. Fra gangen forbindes de to værelser, gæstetoilettet med gulvvarme, køkkenet samt de to stuer en-suite med hinanden, samtidig med at I også her finder trappen ned til kælderetagen, der råder over en stue, et vaskerum samt flere disponible rum, hvortil flere af dem har varme og fremstår i boligstandard. Vender I igen blikket mod stueetagen, vil I bemærke de mange fine løsninger og detaljer, der alle tilgodeser jeres daglige behov I form af et lyst indre takket være de mange vinduer samt godt med skabsplads både i gangen, køkkenet og på et af værelserne. Ved værelserne skal I ligeledes bemærke, at det ene har adgang til et rummeligt badeværelse en-suite med gulvvarme, og det egner sig dermed perfekt som soveværelse til hjemmets par. Og bliver sovepladserne for trange for den store børnefamilie, kan de også her nyde godt af muligheden for at etablere to ekstra værelser i den ene af de to stuer.
Villaen fremstår også udadtil i yderst fin stand og kan dateres tilbage til 1961 med en række tidstypiske elementer i form af et brunt tegltag, en lys murstensfacade samt en række sprossede vinduespartier. Hertil kommer et skønt udeareal med ny indkørsel, en skøn, sydvendt terrasse samt en ugeneret have, der omringes af høje hække og træhegn, hvilket tildeler jer en rolig og privat tilværelse.
I kommer til at bosætte jer i den sydøstlige del af Randers, hvor både skole, institution og indkøb befinder sig inden for kort afstand til hoveddøren. Med kun to kilometer til centrum af Randers bliver det ligeledes ikke nødvendigt for jer at have bil, da turen nemt kan klares både på gåben og med bus fra det nærliggende stoppested.
Når du træder ind i en ny fase af livet, stiller det ofte nye krav til dit hjem. Har familien fået vokseværk eller er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.