Denne velindrettede villa har god plads til børnefamilien, og den ugenerede grunds 3.855 m2 giver mange muligheder. Eksempelvis må her drives mindre, ikke-støjende erhverv, mens du også kan holde heste eller får. Fra adressen er der gåafstand til skole, indkøb, daginstitution og idrætsfaciliteter i Øster Tørslev. Huset har tegltag med fast undertag, samt træ/alu vinduer. Der er genvex og IHC.
Den fuldmurede og arkitekttegnede villa har gulvvarme overalt, selv i den store dobbeltgarage, der også kan bruges som gildesal. Boligen har nydelige Trip Trap-gulve, ovenlysvinduer, loft til kip i stuen og et godt indeklima. Forældrene får deres egen afdeling med et soveværelse, walk-in og privat badeværelse. Børneafdelingen rummer tre store værelser samt et badeværelse.
Foruden bryggerset og entréen består resten af huset af et stort køkken-alrum med tilstødende viktualierum og direkte adgang til den skønne, lyse stue. Både alrummet og stuen har desuden adgang til et stort, vestvendt terrassemiljø.
Huset er fra arkitektens side indrettet med helt specielle rum som simpelthen skal opleves.
Kontakt os for en fremvisning.
Når du træder ind i en ny fase af livet, sætter det ofte nye krav til dit hjem. Er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum? Eller har familien fået vokseværk?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.