Denne villa ligger centralt i Øster Tørslev, så her er er gåafstand til alle hverdagens nødvendigheder som skole, daginstitution, indkøbsmuligheder og idrætsfaciliteter. Samtidig ligger ejendommen ud til de grønne områder, der strækker sig langs Øster Tørslev Å, og her er en hyggelig og fredelig atmosfære.
Huset er med 110 m2 i to etager ideelt til et par eller den lille familie. Førstesalen rummer et stort soveværelse og en møblérbar repos, og i stueetagen findes yderligere et værelse samt et bryggers og et badeværelse. Resten af etagen består af et køkken og en stor stue i åben forbindelse. Køkkenet er fra Kvik, og brændeovnen sørger for en behagelig temperatur.
Huset er omkranset af en lukket have med en stor græsplæne, og på den sydvestvendte terrasse kan frokosten og aftensmåltidet serveres i sommersolens varme skær. Endelig byder ejendommen på en garage med plads til både bil og værksted.
Kontakt os for en fremvisning.
Når du træder ind i en ny fase af livet, stiller det ofte nye krav til dit hjem. Har familien fået vokseværk? Eller er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.
Få tips og inspiration her