BELIGGENHED, BELIGGENHED, BELIGGENHED. Carl Blochs Vej 6 placerer sig midt i et af Aalborgs mest populære villaområder, der sjældent har Til Salg-skilte stående i længere tid. Denne arkitektoniske villa ligger som en indflytningsklar perle tæt ved skole, tæt ved centrum og tæt ved grønne områder - kort sagt får I det hele!
OMRÅDE:
Vejgaard placerer sig lige øst for Aalborgs bymidte og kan derfor både opfylde kravene om bynærhed og lokalsamfund - det bedste fra begge verdener! Området myldrer med børnefamilier, som alle har ungerne gående i Vejgaard Østre Skole et kvarters gang fra villaen, mens Signalbakken og skatehallen er frirum for alle aldersgrupper, når skoleklokken har ringet ud. I befinder jer i øvrigt i kort afstand fra Vejgaard Centrum såvel som hele Aalborg by og kommer således ikke til at mangle noget.
EJENDOM:
Her på den lukkede villavej blev der i 1955 lagt sidste hånd på værket på et smukt bygningsværk, der repræsenterede mange af datidens tendenser med knivskarpe linjer og æstetik i topklasse, som i 2005 gennemgik en renovering og i 2015 blev fremhævet af den tilbyggede opholdsstue. Naturligvis har enhver villa med respekt for sig selv også udearealer at blære sig med, og her folder de sig ud mod syd, så man fra terrasseområderne får fuldt udbytte af solen. Der er desuden foretaget facaderenoveringer og lagt nyt tag, så I ikke skal bekymre jer om store projekter, inden I kan rykke direkte ind.
INDRETNING:
For her er tale om en indflytningsklar bolig fuld af lyse materialer og massevis af store vinduespartier. I får en dejlig stueplan bestående af en voluminøs entré, sammenhængende og moderne køkkenalrum, velværebadeværelse og tre rummelige værelser, mens et niveau for sig udgør opholdsrummets areal under ovenlysvinduer. Dertil kommer en renoveret kælderetage i boligstandard, som med sit sunde indeklima og mange disponible rum foruden WC og vaskerum bringer ekstra muligheder i spil.
Bestemt et besøg værd!
Når du træder ind i en ny fase af livet, stiller det ofte nye krav til dit hjem. Har familien fået vokseværk eller er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.