OMRÅDE:
Dette dejlige hjem garanterer dig en placering midt i Aalborgs hyggeligste bydel Hasseris. Her bor du blot 7 min. gang fra Hasseris Bymidte, hvor du kan handle eller låne bøger på biblioteket. Derudover bor du tæt på grønne områder med stisystemer til gode gåture, og en spadseretur gennem Holbergkvarteret leder dig til den flotte Rotunde. Der er selvfølgelig også skoler i området, og kun et kvarters cykeltid til Aalborg C.
EJENDOM:
På Hasserisvej 272 bliver man budt velkommen til denne etplansvilla gennem en stor og indbydende indkørsel med dertilhørende 46m2 garage. Huset er opført i 1948, men blev bygget om i 2008 og fremstår nu som et gult murstenshus med tag af cementsten. På husets anden side kan I nyde godt af en stor afskærmet terrasse, som indbyder til massere af privatliv og hyggelige stunder.
INDRETNING:
Villaen råder over 183 kvadratmeter. De fordeler sig på seks værelser, to badeværelser, et stort køkken samt bryggers, hvilket giver godt med plads til fordybelse og fælles familiestunder. Her er eksempelvis mulighed for at indrette adskilt børne- og voksenafdeling, hvor hver part får adgang til eget badeværelse. Takket være villaens mange vinduespartier får huset et fantastisk lysindfald, som resulterer i en dejlig, varm og hyggelig atmosfære.
Når du træder ind i en ny fase af livet, sætter det ofte nye krav til dit hjem. Er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum? Eller har familien fået vokseværk?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.