OMRÅDE:
Adressen på Griegsvej 214 i Frejlev er en del af et nyere, opblomstrende kvarter, som er et ideelt sted at slå sig ned som børnefamilie, hvis man ønsker at blive en del af et trygt og velkendt lokalsamfund. Her får man masser af luft omkring sig, mens man bor centralt og tæt på Frejlev Skole og idrætshal, indkøb, børnehave og enkelte specialforretninger. Generelt indbyder det nye kvarter til hyggelig børneleg grundet de lukkede veje i området. Her kommer man til at bo nær naturen i sit eget lille skønne landsbysamfund - kun 10 minutter fra Aalborg C.
EJENDOM:
Her udbydes en ekstraordinær ejendom på hele 326 kvadratmeter i alt. Det flotte hus er udført i et plan med en helt suveræn planløsning, der giver plads og rum nok til hele familien. Omkring ejendommen er der anlagt en yderst nem havegrund, hvor børnene kan lege. Ligeledes kan I voksne forkæle jer selv på enten den solrige sydvestvendte terrasse eller under den skønne overdækkede terrasse. Derudover er der at præsentere en dejlig bred indkørsel, der leder til den kæmpestore, integrerede garage, som giver plads til både redskabsrum, to biler + cykler.
INDRETNING:
Hver og én af husets 262 m² er kompromisløst og moderne indrettet, og man observerer hurtigt, at der ikke er sparet på noget. Den lyse, nordiske minimalisme er gennemgående og skaber et helt unikt helhedsindtryk med masser af lys - både dagslys fra vinduespartierne, men også i kraft af de lyse materialer overalt. Planløsningen opfylder ethvert behov hos den moderne familie - I får her fire børneværelser, en eksklusiv forældreafdeling med kontor, stort badeværelse og walk-in, dertil bryggers, endnu et badeværelse, en skøn dagligstue og et ekstra stort køkken-alrum med loft til kip for optimal udnyttelse af rummet.
Når du træder ind i en ny fase af livet, stiller det ofte nye krav til dit hjem. Har familien fået vokseværk eller er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.