TÆT PÅ ALT: Med denne indbydende familievilla er I placeret tæt på alt, hvad I behøver. Omkring jer er ro og smuk natur, samtidig med at I kun har ti minutter til Aalborg Centrums mange fristelser. Helt klart et besøg værd!
OMRÅDE:
I bosætter jer på en rolig vej med nær afstand til skole og indkøbsmuligheder. Ungerne har kun en km. til nærmeste skole, og I har 650 m. til Grønlands Torv, hvorfra der kører offentlig transport. Hertil er der busforbindelser nær huset. Omkring jer er mange naturområder - I kan eksempelvis nyde en gåtur i Sohngårdsholmparken eller i Østerådalen. Ønsker I en tur til Aalborg C, er der blot en kort cykeltur.
EJENDOM:
Ejendommen er opført i 1964, og den fremstår velholdt ude såvel som inde. Villaen omkranses af en stor syd og vestvendt terrasse, som giver jer mulighed for at søge skygge, læ og sol i løbet af dagen. Hertil er en fin, grøn have, hvor ungerne kan få plads til trampolin og leg. På grunden er endvidere en stor garage med elektronisk port.
INDRETNING:
Indendørs venter hele 209 veludnyttede kvadratmeter, som byder på mange indretningsmuligheder. Her kan I se frem til to store stuer, som ligger i åben forbindelse med hinanden. I disse rum er der virkelig skabt de bedste rammer for familiens fælles stunder. Her er der et dejligt lysindfald fra de mange vinduer, der er en hyggelig brændeovn og ydermere kan I fra den ene stue åbne ud til den omkringliggende terrasse, hvilket kun gør rummet endnu større i de varme sommermåneder.
Køkkenet er opført i et stilrent design, og her er der masser af rum til at være fælles om den daglige madlavning.
De resterende kvadratmeter finder I i fem rummelige værelser, der alle nyder godt af et dejligt lysindfald. Herudover får I et stort bryggers med plads til vaskefaciliteter, et toilet og et stort, stilrent badeværelse.
Husets mange rum og veludnyttede kvadratmeter giver jer mulighed for at drive jeres eget erhverv i den ene ende af huset.
Når du træder ind i en ny fase af livet, sætter det ofte nye krav til dit hjem. Er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum? Eller har familien fået vokseværk?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.