Gunstige rammer for familielivet.Velkommen indenfor på Håndværkervej 15! En rummelig villa til børnefamilien, der drømmer om landsbyidyl og natur - og en tryg base at vokse op i.
Maritime og naturskønne omgivelser.
Huset her er placeret i den lille by, Sebbersund, som ligger ca. fem km vest for Nibe. Sebbersund har en charmerende og maritim atmosfære med sin lille bykerne og det omkringliggende landskab tæt på vandet. Byen rummer et engageret lokalmiljø med aktiviteter, der samler indbyggerne, og den korte afstand til Nibe sikrer en bekvem hverdag tæt på indkøbsmuligheder, læge, tandlæge og andre liberale erhverv samt idræts- og træningsfaciliteter.
Etplansvilla med solrig forhave og drivhus.
Huset, I skal se, er et gedigent murstenshus i ét plan, som ud over de indvendige rammer også kan bryste sig af et attraktivt udeareal i haven. Den ligger bagtil med plantekasser og bede, som I med fordel kan pynte og beplante efter jeres ønsker. Har I særlig hang til grønne fingre, kan denne interesse også udleves i drivhuset, hvor tomatplanter mm. kan vandes og plejes. Den solrige forhave indbyder til hyggestunder under parasollen med kaffe og kolde forfriskninger.
Lyst, rummeligt og gennemtænkt
Indenfor folder en lys og indbydende bolig sig ud med plads til familieliv og fordybelse. Ud over et pænt badeværelse og et stort køkken med spiseplads byder villaen også på et praktisk bryggers, tre gode værelser, en stue med brændeovn og en udestue, der ud over ekstra kvm også bidrager til charmen. Gode opbevaringsløsninger er tænkt ind i flere af rummene, og de store vinduespartier i udestuen tillader masser af lys og luft at strømme ind. Både køkkenet og badeværelset fremstår i god stand i sit tidløse udtryk, hvilket samtidig giver mulighed for, at I selv kan sætte jeres præg, hvis I vil. Alt i alt en bolig med mange muligheder for at udleve jeres drøm om en tryg base for familielivet.