Moderne villa med fire værelser og stor, sydvestvendt terrasse. Drømmer I om en velholdt og moderne bolig i en rolig landsby, der er omgivet af vand og natur? Så kan denne skønne villa i Sebbersund på 180 kvadratmeter være jeres nye hjem, for her kan I få masser af plads til hobbysysler og hjemmehygge i pendlerafstand til Nibe og Aalborg.
Natur, kultur og det praktiske til hverdagen.
Med en adresse på Håndværkervej kommer I til at bo i Sebbersund, så gåture langs vandet er aldrig langt væk, mens lokalområdet byder på golfklub, surfplads og Vikingeby. Samtidig er det en børnevenlig vej væk fra trafikstøj. I nabobyen Valsted er der skole og idrætsforening, mens de daglige indkøb, daginstitution og et hyggeligt byliv findes i Nibe, som I kan komme til med både bus og bil på under et kvarter. Er I pendlere eller trænger til en tur til storbyen, så er der kun en halv time i bil eller tre kvarter i bus til Aalborgs pulserende byliv.
Kæmpe terrasse, hyggelig have og orangeri.
Huset, der er fra 1973, er en klassisk etplansvilla, der fremstår skarpt med sine hvide facader og mørke vinduesrammer. En bred fliseindkørsel, en dobbelt carport og en velpasset forhave byder jer velkommen, mens den modsatte side af ejendommen byder på en overskuelig have og en bred terrasse mod både syd og vest. Her har I altså altid gode solchancer, mens I i det smukke orangeri kan nyde udelivet på alle tider af året. Huset er perfekt til den sociale familie og indbyder til samling både indendørs og udendørs.
Praktisk planløsning og moderne faciliteter.
Hjemmets 180 kvadratmeter fordeler sig over en rummelig entré med skabsplads, et bryggers med vaskefaciliteter, et flisebadeværelse med bruseniche, fire værelser, køkken med alt i hårde hvidevarer, alrum og stue foruden to disponible rum. Et fantastisk lysindfald går igen i alle værelser samt i alrummet og stuen, der begge har udgang til terrassen og lofthøje vinduespartier, mens stuen har brændeovn til hyggelige stunder. Her er rammerne altså på plads til kvalitetstid og det gode familieliv.
Kontakt os og få en gratis salgsvurdering, så ved du hvad din bolig er værd.
Få en gratis salgsvurderingSe hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse