MODERNITET I TRYGGE RAMMER. Velkommen til Nibe – og et endnu større velkommen til Sydemestergade; et roligt og familievenligt kvarter, man sjældent fraflytter, når man først har bosat sig. Her har vi nu glæden af at udbyde et lyst og moderne rækkehus fra 2017, der har en fantastisk placering kun et stenkast fra Nibe Havn.
OMRÅDE:
Vi befinder os på én af Nibes allerbedste adresser – og det er der en god grund til. I får nemlig en optimal beliggenhed tæt på indkøbsmuligheder, skole, daginstitution samt de maritime omgivelser ved Nibe Havn. Her kan I få jer en go’ gammeldags med guf, imens I nyder den unikke udsigt over vandet; det bliver ikke meget bedre. Sidst kan det fremhæves, at det tager under 30 minutter i bil til både Aalborg, Aars og Støvring.
EJENDOM:
Ejendommen er opført i 2018, og der hersker slet ingen tvivl om hjemmets gode kvalitet. Der er kræset om detaljen fra ende til anden, hvilket bl.a. gør sig gældende i boligens badeværelse, bryggers samt i det herlige køkken, der er fuldt udstyret med alle hårde hvidevarer. Til rækkehuset får I ligeledes en solrig terrasse mod vest samt en indbydende altan på førstesalen.
INDRETNING:
Hele rækkehuset er i tip top stand, hvori alle rum har et optimalt lysindfald – og hjemmet fremstår indbydende og i en nutidig stil. I får bl.a. et smukt køkken alrum med hvide skabselementer og moderne spots, samt en stor stue på førstesalen med charmerende skråvægge og Velux-vindue. Da hjemmets soveværelser har adskilt placering i boligen, er det oplagt at indrette separat forældre- og børneafdeling, således børneværelserne er på førstesalen, og forældreværelset er i stuen – men det er naturligvis op til jer. Afslutningsvis får I et fint badeværelse med væghængt toilet og bruseniche.
Opsummerende er der tale om et super lækkert rækkehus til børnefamilien, der drømmer om et hjem tæt på alt, hvad Nibe har at tilbyde – og her vil I elske at bo; hjertelig velkommen til!
Når du træder ind i en ny fase af livet, sætter det ofte nye krav til dit hjem. Er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum? Eller har familien fået vokseværk?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.