Nu udbyder vi en villa med mange spændende elementer og en skøn beliggenhed i Sebbersund, hvor naturen er den største seværdighed kun få hundrede meter fra ejendommen.
OMRÅDE: I vil bo tæt på naturen med alle muligheder for at få et skønt friluftsliv og nyde omgivelserne med gåture og hundeluftning i hverdagen. Sebber skole ligger kun få kilometer fra ejendommen, og børnene kan trygt cykle i skole.
Sebbersund befinder sig blot 6,5 kilometer fra Nibe centrum, hvor I kan gøre de daglige indkøb.
EJENDOM: En næsten lukket gård er indrettet med græsplæne samt fliser langs husets murer, hvor I, som det er nu, rigtigt kan følge med i årstidernes skiften fra siddepladser langs væggen. Garagen er en integreret del af huset, mens den lukket baghave består af en stor græsplæne, der dog er afbrudt af to flisebelagte terrasser, hvor I har rig mulighed for at nyde omgivelserne i sommermånederne.
INDRETNING: Villaen er fra 1890 og moderniseret med respekt for den oprindelige bygning – blandt andet med en stue, hvor loft til kip giver en formidabel udsigt til de fritlagte bjælker. Her er en pejseindsats prikken over i’et, der giver ekstra varme og hygge i vintermånederne, mens en flot trappe svinger sig op til første sals åbne rum, der kan indrettes efter behov som en forlængelse af stuen, et arbejdsværelse eller noget helt tredje. Køkkenet er etableret i forbindelse med et opholdsrum, så der opstår et naturligt køkken-alrum med spiseplads, og elementerne er placeret med en kogeø på skrå, der skaber et spændende miljø at lave mad i. Husets badeværelse har bruseniche; det befinder sig i stueplan i nærheden af et værelse med indbyggede skabe, mens en trappe i entreen fører op til endnu en afdeling på første sal, der er indrettet med stue og et gæstetoilet - derudover består ejendommen af et hobbyrum samt et bryggers med vaskemaskine og tørretumbler.
Kontakt os gerne for en fremvisning.
Når du træder ind i en ny fase af livet, sætter det ofte nye krav til dit hjem. Er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum? Eller har familien fået vokseværk?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.