Her får du kombinationen af en virkelig velbygget vinkelvilla som har en beliggenhed som et sommerhus i Sæby. Det ligger få hundrede meter fra bedste badestrand i området, når du vil ud at gå en lille aftentur, så tager du promenaden langs stranden ind til havnen og vil du en tur i Sæbygård skov, så går du op gennem Nellemanns have og ind i skoven den vej. Nordbyen er i stor udvikling med mange nye grunde og dermed stor aktivitet.
Huset glæder vi os til at fremvise. Kvaliteten er helt i top. Huset har sælger fået bygget i 2006 og det har fungeret perfekt lige siden. Der er gulvvarme i hele huset, mahogni vinduer og døre samt genvindingsanlæg, og varmeforbruget hos sælger har kun været kr. 7.000,-. Huset ligger højt på grunden og den brede indkørsel er flisebelagt og med plads til to biler under tag. Carporten er integreret i huset og der er et dejligt udhus i forbindelse med dette. Haven er nem at holde med græsplæne og stedsegrønt i bedene. For enden af villaen er den hyggelige gårdhave med det isolerede udhus som kan bruges til meget; atelier, gæsterum eller bare en hyggelig kaffestue i haven. I vinklen på huset er der en fin afskærmet terrasse, som vender mod syd vest.
Tager man bagdøren ind i huset kommer man ind i et fint bryggers med god plads til vaskemaskine og tørretumbler. Her er al teknikken til huset samt genvindingsanlægget samlet. Køkken/alrum er lyst med vinduer som går helt til gulvet, det skaber masser af lysindfald og Invita køkkenet er velholdt og funktionelt. Der er udgang til den store terrasse fra alrummet. Langs nordsiden af huset er der to gode værelser som har en fin størrelse. Fordøren åbner op til entreen som igen giver adgang til det store lyse badeværelse med bruseniche og modsat dette er der et soveværelse med stor skabsvæg. Fra entreen kommer man ind i stuen som også er lys og med udgang til morgenterrassen som vender mod øst.
Kunne dette være beskrivelsen af jeres næste hjem, så kontakt os for en fremvisning tlf. 9840 1200, så kan vi være med til at bringe jer nærmere drømmehuset. Alt fremstår i virkelig god stand og huset er lige til at flytte ind i.
Når du træder ind i en ny fase af livet, sætter det ofte nye krav til dit hjem. Er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum? Eller har familien fået vokseværk?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.