OMRÅDET:
Bo på landet med byen som nabo. Stae er en by med socialt godt sammenhold, en aktiv borgerforening og borgerhus med legeplads. Her kan en familien få dagligdagen til at fungere med 15 min til Aalborg centrum. Der er oplyst cykelsti til byen Vester Hassing med særdeles gode indkøbsforhold og masser af fritidsaktiviteter. Et fantastisk sted for dine børn af vokse op, i et lokalsamfund hvor man hilser på hinanden og hygger sammen.
EJENDOMMEN:
En billig bolig til dig, som har en velasorteret værktøjskasse og har lyst til at sætte dit eget præg på indretning, farver og gulvbelægning. Bemærk den charmerende stil og de perfekte rammer til at skabe dit nye hjem i kort afstand til Aalborg. Overkommelig havegrund med græsplæne, garage og udhus.
INDRETNING:
Villaen er indrettet i et plan, med rummelig entré/fordelingsgang. Stor stue med plads til spisebordet og fjernsynskrogen. Køkken med spisekrog og lyse elementer. Badeværelse med brus. Stort praktisk bryggers med god plads. Derudover findes 2 fine værelser.
Når du træder ind i en ny fase af livet, sætter det ofte nye krav til dit hjem. Er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum? Eller har familien fået vokseværk?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.