RO OG IDYL. Vi har nu fornøjelsen at udbyde denne indflytningsklare landejendom, som i høj grad appellerer til den store børnefamilie, der ønsker meget plads omkring sig, mulighed for dyrehold, hobby og store arealer at boltre sig på i rolige og idylliske omgivelser. Velkommen!
OMRÅDET:
I bosætter jer i ugenerede og rolige omgivelser. Hér er i fem minutter fra Vodskovs hyggelige midtby, hvor I finder indkøbsmuligheder, specialbutikker og skøn natur. Fra adressen har ungerne blot 400 meter til skole og idrætsfaciliteter i Langholt Hallen.
EJENDOMMEN:
Grunden råder over en indflytningsklar ejendom og tre store udhuse, som giver mulighed for dyrehold, hobby mv. I den ene længe finder I også en lys lejlighed, som I enten kan udleje eller indrette som teenageafdeling(ikke godkendt til bolig).
Huset er i sandhed fantastisk placeret på grunden, hvor der udfolder sig et lukket, grønt havemiljø med en solrig vestvendt terrasse. Haven er enorm og giver ungerne mulighed for at lege frit.
INDRETNING:
Indendørs kan I glæde jer over et stort køkken-alrum, som ligger i åben forbindelse til tre stuer. Køkkenet er opført i en charmerende landlig stil med moderne undertoner. I alrummet eksisterer et fortrinligt lysindfald, og her hjælper brændeovnen hyggen på vej i de kolde måneder. Fra en af stuerne kan I ydermere åbne ud til det omkringliggende terrassemiljø.De resterende kvadratmeter i stueplan finder I i et stort bryggers, et toilet og et stort stilrent badeværelse med jacuzzi og sauna.
Hele første sal prydes af loft-til-kip og synlige, mørke træbjælker i loftet. Heroppe finder I fire store værelser, som alle nyder godt af ovenlysvinduer og adgang til eget walk-in-closet. Hertil er et stilrent badeværelse.
I den ene længe finder I endnu flere indretningsmuligheder. Her ligger en lys lejlighed med et funktionelt køkken, som ligger i åben forbindelse til en lys stue. Hertil er et rummeligt værelse og et badeværelse med bruseniche.
Når du træder ind i en ny fase af livet, sætter det ofte nye krav til dit hjem. Er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum? Eller har familien fået vokseværk?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.