LUKKET VEJ TÆT PÅ SKOLE OG INDKØB. Vi vil anbefale både førstegangskøbere og børnefamilier at vende blikket mod Østergade 40, for her venter jer en lys og indbydende boligoplevelse, der er som skræddersyet til familielivet! I får en løbende moderniseret etplansvilla, der ligger trygt og godt med gåafstand til alt, hvad I behøver.
OMRÅDE:
Hjallerup er en perfekt base for jer med børn, for I er omgivet af skøn natur, og byen står til rådighed med alle de daglige gøremål. Jeres nye hjem ligger i en familievenlig kulisse for enden af en lukket vej, hvorfra I har få hundrede meter til skole, indkøb, sportshallen, nærmeste daginstitution og byens butikker. Endnu en ting, der gør Hjallerup til en attraktiv destination blandt børnefamilier, er den pendlervenlige afstand til Aalborg. Fra Østergade kommer I hurtigt på hovedvejen, og I har fem minutter til motorvejen, så der er nem adgang til jobbet i storbyen.
EJENDOM:
I får adresse på Østergade, men jeres indkørsel og garage vender ud mod Hvidkløvervej, så I bor i virkeligheden for enden af en lukket villavej. Her venter jer et godt førstehåndsindtryk, for allerede udefra er det tydeligt, at der er investeret tid og kærlighed i den løbende vedligeholdelse; der er gennem årene blevet renset og malet tag samt udskiftet tagrender, og i 2012 blev der indsat ny hoveddør samt nye vinduer. Villaen indrammes også af en stor, dejlig have, så der er rigelig plads til udelivet, som vil blomstre på den solrige fliseterrasse.
INDRETNING:
Indendøre er det pæne bryggers af nyere dato, og entréen er opgraderet med et flot indbygget skab, så begge steder får I smagsprøver på de mange moderniseringer, der pryder hjemmet. Dertil kommer et stilrent badeværelse samt tre gode værelser, og i husets modsatte ende får I plads til familielivet i de to stuer en suite og i det lækre Vordingborg-køkken fra 2011. Stuerne fyldes af et skønt lysindfald, og den ene har udgang til terrassen, mens den anden fuldendes af en hyggelig brændeovn.
Når du træder ind i en ny fase af livet, stiller det ofte nye krav til dit hjem. Har familien fået vokseværk? Eller er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.
Få tips og inspiration her