HER FORENES FUNKTIONALITET MED HØJ KVALITET. Der venter jer en skøn boligoplevelse på Østermarken 203 i Hjallerup, for her møder I en kvalitetsvilla, der stod færdig i 2020. Det er KFS Boligbyg, der har sat stregerne til og opført denne indbydende bolig, der byder på alt fra lækre materialevalg til en yderst familievenlig planløsning.
OMRÅDE:
I finder næppe bedre rammer for jeres nye tilværelse, for her på Østermarken er der fred, ro og godt naboskab. Det lukkede vænge ligger i den østlige del af Hjallerup, hvor byen vokser hastigt med byggeri af mange nye huse. Her kan I gå eller cykle til både skolen, indkøb, svømmehallen og mange andre fritidsaktiviteter via det veludbyggede stisystem. Samtidig får I glæde af motorvejen, der på tyve minutter tager pendleren på arbejde og forbinder jer med storbylivet i Aalborg.
EJENDOM:
Det er et flot førstehåndsindtryk, der møder jer, når I ankommer til adressen, for I præsenteres for Gable-huset, der er en moderne fortolkning af den enkle og stilrene 1-plansvilla; huset står med en grålig murstensfacade og fuldendes af et mørkt sadeltag, og der er tale om god kvalitet fra inderst til yderst. I bliver de første til at flytte ind i den lækre bolig, men ikke nok med det, for I bliver også de første til at parkere bilen i den fine carport, og I bliver de første til at nyde solens stråler på den sydvestvendte fliseterrasse. Kan I bede om mere?
INDRETNING:
Det bliver en absolut fornøjelse at tage turen gennem boligen, hvor de rene linjer og det stilrene design pryder hvert et rum. I bryggerset er der indtænkt rigeligt med opbevaringsplads, mens de fire værelser fordeler sig perfekt på en separat børneafdeling med bad, et oplagt kontor samt et forældresoveværelse med eget bad og måske et walk-in-closet. Det hele bindes sammen af det skønne leverum, hvor der er åben forbindelse mellem køkken-alrum og stue; her kan tilværelsen folde sig ud med hverdagsstunder og store familiefester.
Når du træder ind i en ny fase af livet, stiller det ofte nye krav til dit hjem. Har familien fået vokseværk eller er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.