ET HUS MED SJÆL: Nu har I muligheden for at bo i en stemningsfuld patriciervilla med central beliggenhed i Hjallerup. Her er I hverken langt fra skole, daginstitutioner eller indkøb, ligesom I vil blive en del af en levende by med mange fritidsaktiviteter. Boligen fremtræder helt indflytningsklar med blandt andet flotte plankegulve og et stukloft i stuen.
OMRÅDE: I Hjallerup er alle hverdagens behov dækket ind, og I vil bo i gåafstand fra både skole, børnehaver og byens handelscentrum, hvor I udover to supermarkeder finder flere butikker. Det lokale idrætscenter er opført med svømmehal, og derudover kan I for eksempel gå til håndbold eller gymnastik. Fra ejendommen er der lidt over tre kilometer til den nærmeste motorvejstilkørsel, hvorfra I nemt kan komme til blandt andet Aalborg og Frederikshavn.
EJENDOM: Der hører en dejlig lukket have til ejendommen, som er anlagt med en nedsænket terrasse - her er der gode muligheder for privatliv og udeliv midt i byen. Den flisebelagt indkørsel kan også fungere som en solgård, hvor I kan nyde en stille stund med en god kop kaffe, og der er opført en garage med tilhørende værksted i tilbygningen til huset. Dette område er ikke udnyttet på første sal, og der gemmer sig her et potentiale for flere værelser.
INDRETNING: I får en charmerende stue med et klassisk stukloft og en karnap ud mod gaden, og I har god plads til at indrette jer med både spisebord og sofaarrangement på de flotte plankegulve. Et stort køkken ligger i åben forbindelse med stuen; her danner de lyse elementer fra HTH rammerne om madlavningen, og der er alt i hårde hvidevarer. Både entreen og badeværelset har gulvvarme, og her får I et lyst og rummeligt badeværelse med en separat bruseniche. I stuen går trappen op til første sal, hvor I fra reposen har adgang til tre værelser med charmerende fyldningsdøre. Soveværelset er indrettet med faste skabe samt et pulterrum, og alle værelser har hvide lofter og gode plankegulve.
Når du træder ind i en ny fase af livet, stiller det ofte nye krav til dit hjem. Har familien fået vokseværk? Eller er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.
Få tips og inspiration her