VELKOMMEN TIL EN PERFEKT BELIGGENHED NÅR DRØMMEN OM AT BO PÅ LANDET TÆT PÅ BYEN ØNSKES.
OMRÅDET:
Knap 1,5 kilometer vest fra Hals kan børnefamiliens drøm om landlig idyl, tæt på byen, gå i opfyldelse med denne uimodståelige villa. Den korte afstand til Hals kan nemt aflægges på cykel, og byen byder på både skole, børnehave og gode indkøbsmuligheder. Endvidere kan I fortsætte til Bisnap Strand om sommeren eller nyde den friske luft ved Limfjorden. Beliggenheden forener kort sagt det bedste fra landet og byen, så med Aalborgvej 69 kan I se frem til en velfungerende og fredfyldt hverdag.
EJENDOMMEN:
Den stråtækte villa er indbegrebet af landlig idyl med de sprossede vinduer, omkringliggende marker og høje træer, der smukt omkranser hele matriklen. Yderligere kan I glæde jer over uimodståelige udearealer med en solrig terrasse og en hyggelig have med bl.a. gårdmiljø mellem villaen og de mange udbygninger. Udbygningerne indbefatter en lækker udestue, en udbygning med værksted og to disponible rum samt en kæmpe lade med tilhørende længe, der nemt vil kunne indrettes til erhverv eller bolig.
INDRETNING:
Villaen fordeler sig i to etagemeter og er mindst lige så charmerende indvendigt som udvendigt med de varme trægulve og -lofter samt lyse inventar. Stueplan bliver naturligt familiens samlingspunkt med det store køkken-alrum i forlængelse af spisestuen og stuen. Endvidere kan husets sjæl tydeligt mærkes i alrummet, hvor de gule vægge med spirende blomster og træbænken leder tankerne hen på en fredfyldt forårsmorgen. Og den pragtfulde hvælving mellem spisestuen og tv-stuen sætter prikken over i'et på denne skønne villa, hvor dagslyset strømmer ind fra alle verdenshjørner. Yderligere findes der i stueplan et funktionelt bryggers samt et rummeligt badeværelse med hvide klinker. Præsentabel forgang med god trappe til førstesalen. Den indeholder sødt toilet, en stor repos med mulighed for kontorafdeling eller legeområde mellem de to store værelser, hvoraf det ene kan prale af eget walk-in closet.
Når du træder ind i en ny fase af livet, stiller det ofte nye krav til dit hjem. Har familien fået vokseværk? Eller er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.
Få tips og inspiration her