OVERTAG HURTIGT OG SKAB DRØMMEBOLIGEN. Villaen ligger på en stor grund, det skaber muligheder for at udfolde sig. Husets handymand og "mekaniker" får optimale forhold med masser af disponible rum til værksteder samt en stor garage. Her kan man altså skabe sig en skøn base, men som billederne også viser, skal ærmerne smøges op og villaen istandsættes.
OMRÅDET:
Det lille samfund Ålebæk udgør en virkelig idyllisk beliggenhed bare 3 km vest for Hals by. Små lukkede veje strækker sig fra hovedvejen - heriblandt den lille vej Lyngby, hvor denne ejendom har hjemme i nr. 1. Denne placering er perfekt, hvis man gerne vil have alle hverdagens faciliteter og kvaliteter inden for rækkevidde, men stadig ønsker lidt afstand fra det hele, når der er dømt fritid hjemme i privaten. Man kan sende den hesteglade før-teenager til ridning i Hals Rideklub ti minutters gang herfra. Resten er bare ren idyl og åbne marker. Inde i Hals by får man imidlertid alt det, man skal bruge, og man kan tilmed cykle ind til det hele. Fx tager det kun ti minutter at cykle ind til Hals Skole. Indkøbsmuligheder, specialforretninger og hyggelige restauranter er der nok af, og man bliver aldrig træt af at tage en tur ned til havnen og nyde udsigten over fjorden.
EJENDOMMEN:
Ejendommen ligger på en stor grund med gode muligheder for at udfolde sig og udleve de drømme, man end måtte have. Har man grønne fingre, kan man omdanne den store grund til et sandt paradis med frugttræer, køkkenhave, blomsterhave og charmerende terrassemiljøer med smukke krukker rundt omkring. Vil man give børnene de optimale legevilkår på hjemmefronten, er der rig mulighed for at få bygget en sjov naturlegeplads med plads til at slippe fantasien fri, ligesom både trampolin og bålplads kan blive en realitet. Samtidig får husets handymand og "mekaniker" optimale forhold med masser af disponible rum til værksteder samt en stor garage på 44 kvm.
INDRETNING:
Her kan man altså skabe sig en skøn base, men som billederne også viser, skal man først påregne tid og økonomi til en istandsættelse. Villaen er i to plan og byder bl.a. på i stueplan, et soveværelse, et køkken, en stor stue samt udestue, bryggers og badeværelse. Mellemgang med trappe til 1. salen med to værelser, men denne del trænger til en større renovering. Efter en kærlig hånd står drømmehjemmet klar.
Når du træder ind i en ny fase af livet, stiller det ofte nye krav til dit hjem. Har familien fået vokseværk? Eller er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.
Få tips og inspiration her