SÆLGER ER INTERESSERET I AT BYTTE MED EN LEJLIGHED. Denne villa er kæmpestor, og der er uanede muligheder for både familien og den selvstændige erhvervsdrivende. Foruden 203 m² bolig på overetagen råder huset nemlig over en fantastisk stor kælder på hele 154 m² med mange muligheder. Stor skøn havegrund med gode terrasser.
OMRÅDET:
Nord for Limfjorden og ca. 25 km fra Aalborg møder man den pulserende landsby Ulsted. Ulsted er en skøn kombination af vaskeægte hverdagsidyl med alt, hvad det indebærer af faciliteter, men også en landsby rig på historie og kultur. Se eventuelt hjemmesiden www.ulstedby.dk, og læs meget mere om alle byens forskellige aktuelle tilbud. Denne villa har hjemme på Mølleparken i udkanten af byen, hvor alt ånder fred og ro, og man stadig kun har maks. én kilometer til både Ulsted Skole, sportshal, børnehave og indkøb.
EJENDOMMEN:
På et stort grundstykke, der breder sig over hele 2.078 m² ligger villaejendommen placeret. Omgivet af en dejlig have med rig mulighed for at slå sig ned i solen - enten på et tæppe på græsset eller på én af terrasserne. Her får man hvert et kriterie opfyldt for at nyde Danmarks sommer i et roligt og privat miljø. Grunden giver desuden plads til en nyere carport fra 2007, der står opført i forbindelse med et stort, praktisk redskabsskur. Dertil kommer en kæmpestor dobbelt garage med privat indgang til kælderplanet, og endelig afslører det lille brændeskur i haven, at man kan se frem til hyggelige stunder foran flammernes skær indenfor i huset foran pejsen og brændeovnen.
INDRETNING:
Denne villa er kæmpestor, og der er uanede muligheder for både storfamilien og den selvstændige erhvervsdrivende, der drømmer om liberalt erhverv på hjemmefronten. Foruden 203 m² bolig på overetagen råder huset nemlig over en fantastisk stor kælder på hele 154 m², hvortil der i alt er tre separate indgange, toilet og en masse gode lokaler til fx kontor. Stueplanet rummer tre soveværelser og en hel perlerække af hyggelige opholdsrum - store stuer - med masser af plads til familielivet. En villa, der skal opleves!
Når du træder ind i en ny fase af livet, sætter det ofte nye krav til dit hjem. Er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum? Eller har familien fået vokseværk?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.