OMRÅDET:
Ejendommen er beliggende i den hyggelige by Ajstrup lidt nord for Sulsted. Kort afstand til både lægehus, multihal, daginstitution og skole med overbygning til 9 klasse der byder på Dus- og skolebusordning. Sulsted har desuden Brugsen og pizzaria. Ca. 20 minutters kørsel til Aalborg.
EJENDOMMEN:
Særdeles charmerende og velholdt 1½ plans villa fra 1905. Med store og rummelige opholdsarealer har man masser af plads til at sætte sit personlige præg i denne hyggelige villa. Til ejendommen medfølger en fin garage med plads til bil. I forbindelse med garagen har man derudover 3 disponible rum der enten kan benyttes til værksted eller opbevaring. På bagsiden af garagen er der tilmed en lille fin terrasse.
INDRETNING:
Huset indeholder: Fra hovedindgangen træder man ind i en fin entré, hvor der bl.a. er adgang til et alrum, 1. sal via en trappe, samt et fint badeværelse. Badeværelset indeholder alle hverdagens fornødenheder, hvor der både er toilet, bruseniche samt vask. Alrummet ligger i åben forbindelse med en fin stue og villaens køkken samt spisestue. Køkkenet indeholder alt hvad der er brug for i hverdagen, og har ydermere adgang til bryggerset. I bryggerset har man tilmed en udgang samt plads til vaskemaskine og tørretumbler. Spisestuen ligger i åben forbindelse med køkkenet og har en hyggelig atmosfære med udsigt til villaens fine have. På 1. sal har man et repos med adgang til villaens to fine værelser. På 1. sal finder man ydermere et disponibelt rum.
HAVE:
Villaen er beliggende i velanlagt nem og lukket have. Derudover har man fra spisestuen udgang til en fin terrasse, hvor man kan nyde den hyggelige have med familie og venner.
Når du træder ind i en ny fase af livet, stiller det ofte nye krav til dit hjem. Har familien fået vokseværk? Eller er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.
Få tips og inspiration her