GOD PLADS TIL AT UDLEVE FAMILIELIVET. Denne villa er som skræddersyet til familier, der ønsker god plads at boltre sig på – inde såvel som ude. I overtager nøglerne til en velholdt bolig, der både giver plads til samvær og privatliv, og samtidig kommer I til at bo på en blind villavej med alle hverdagens fornødenheder i kort gå- eller cykelafstand.
OMRÅDE:
Jeres nye boligkapitel kan nu starte på Kridtvej 20 – et lille, lukket boligvænge, der udgør et sandt slaraffenland for børnefamilier. Fra villaen er der kun 200 meter til de nærmeste handlemuligheder i Netto og Aldi, og med Lindholm St. 500 meter fra hoveddøren er I hurtigt forbundet med busser og tog. Nærområdet huser selvfølgelig daginstitutioner, skole og fritidsaktiviteter, og naturen langs fjorden og åen sikrer jer samtidig et hyggeligt afbræk fra hverdagen. Samtidig er det bare et plus, at I nemt kan komme til Aalborg.
EJENDOM:
Denne rummelige familievilla tilbyder mange gode kvadratmeter. Foruden selve boligen råder ejendommen over et veldisponeret anneks, der bl.a. byder på badeværelse og køkken. Herudover 37 m2 garage med fjernbetjent el-port. Som kronen på værket venter en imponerende matrikel, som på hyggelig vis er inddelt i to afdelinger; de store græsarealer giver plads til leg og aktiviteter, og de mange solrige hyggekroge er perfekte til afslapning.
INDRETNING:
Boligen er lys, indbydende og veldisponeret – den skal uden tvivl opleves med egne øjne. I stueetagen venter hele husets samlingspunkt, nemlig det rummelige køkkenalrum, og i åben forbindelse ligger den hyggelige, vestvendte stue. Etagen byder ligeledes på en stor entré og et gæstetoilet, mens 1. salen byder sig til med intet mindre end fire værelser og et stort, flot badeværelse. Dertil kommer selvfølgelig annekset. Det her er med andre ord den perfekte villa for selv den pladskrævende familie.
Vi kunne fortsætte, men vil I ikke hellere med på en fremvisning?
Når du træder ind i en ny fase af livet, stiller det ofte nye krav til dit hjem. Har familien fået vokseværk eller er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.