ATTRAKTIV MURERMESTERVILLA I HJERTET AF NØRRESUNDBY. Den klassiske hvide murermestervilla på Lindholmsvej 21 er det helt perfekte køb for børnefamilien på boligjagt. Her får I nemlig masser af plads, en familievenlig, funktionel planløsning samt skønne omgivelser tæt på by og natur på én og samme gang!
OMRÅDE: Villakvarteret på Lindholmsvej er roligt, børnevenligt og fredfyldt. I kan se frem til et tæt, godt nabolag, hvor børnene trygt kan lege, mens mor og far tager en sludder over en kop kaffe med de mange søde naboer. Den eftertragtede adresse placerer jer blot 700 meter fra både Nørresundby Havn og Lindholm Strandpark, hvor en smuk udsigt og frisk luft kan nydes året rundt. Herfra er der desuden korte afstande til flere skoler, børneinstitutioner samt indkøbsmuligheder, så den praktiske hverdag kan blive så nem som muligt.
EJENDOM: Villaen fra 1924 kan prale med et fantastisk udemiljø med en skøn have, et charmerende drivhus og et pragtfuldt udhus med gårdkøkken, værksted og tilmed en sauna, der kan tilføje lidt luksus til den ellers kedelige dagligdag! Huset er blevet løbende renoveret med de fleste renovationer fra 2005-06, og fik derudover nyt tegltag i 2012.
INDRETNING: Villaen udfolder sig på et kælder- og stueplan samt en 1. sal. Den flotte, rummelige kælder fra 2018 er indrettet med egen indgang, to disponible rum, et vaskerum samt et badeværelse med separat bruseniche – den perfekte afdeling til familiens teenager. I stueplan venter villaens fine opholdsstue, et mindre kontorværelse og et stort køkken-alrum med en smuk indbygget pejs. Køkkenet fremtræder moderne og stilrent med hvide skabselementer fra Kvik, nyt komfur samt ovn og rigelig med opbevarings- samt bordplads, så I kan give jer i kast med madlavningen til hverdag og fest. På 1. salen finder I tre indretningsvenlige soveværelser og et pænt badeværelse med badekar. Det skal også nævnes, at begge badeværelser følger med gulvvarme.
Når du træder ind i en ny fase af livet, sætter det ofte nye krav til dit hjem. Er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum? Eller har familien fået vokseværk?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.