CHARMERENDE MURERMESTERVILLA. Ét blik, mere tager det ikke, før man noterer sig de mange flotte detaljer i denne smukke villa. Den autentiske stemning forenes på fineste vis med de mange fornyelser og renoveringer fra 2015 – ny tilbygning samt et nyt lækkert køkken og bad – og skaber et skønt, familievenligt hjem i Vadum.
OMRÅDE:
Denne smukke murermestervilla ligger tilbagetrukket på den centrale beliggenhed i Vadum. Den lokale Spar ligger blot 120 meter fra jeres hoveddør, og dertil byder det hyggelige lokalsamfund både på børnehaver, skole, svømmehal, et aktivt foreningsliv og gode bybusforbindelser mod Aalborg. Her er godt at bo og I kan nyde godt af det gode naboskab og så bor I tilmed kun fem minutter fra Lufthavnen og ti minutter fra Aalborg!
EJENDOM:
Den detaljerige murermestervilla fra 1931 fik i 2015 tilføjet en matchende tilbygning med et stort master bedroom/værelse. Villaens vestvendte have er enkel og hyggelig og den store terrasse rummer både loungeområde og spiseplads til hele familien.
INDRETNING:
Planløsningen omfavner i dén grad familiens behov – 1. Salen indeholder tre lyse værelser og et flot badeværelse. Stueplan rummer et fantastisk køkken-alrum med hårde hvidevarer af god kvalitet samt et smukt og praktisk naturklinkegulv. Et stort forældresoveværelse/værelser med masser af skabsplads. Der er både gulvvarme her og i det store køkken-alrum. Herudover byder etagen på en dejlig stor opholdsstue og en entré med gæstetoilet. Den 85 kvm store kælder tilbyder jer en masse ekstra opbevaringsplads samt et godt vaske og tørrerum.
Når du træder ind i en ny fase af livet, sætter det ofte nye krav til dit hjem. Er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum? Eller har familien fået vokseværk?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.