GENNEMFØRT STEMNING AF MODERNE LANDEJENDOM. Kom med indenfor og oplev, hvordan selv nyrenoveringer kan føles autentiske. Det smukke, moderne landkøkken passer lige ind i stilen, og det samme gør resten af hjemmet, der nemt kan værne om den store familie. I flytter tilmed ind i landlige omgivelser nær Aalborg.
OMRÅDE:
Den landlige adresse Ellehammersvej 129 ligger i Vendsyssel midt imellem Vadums lokalmiljø og Nørhalnes foreningsliv. I området hersker et sammentømret naboskab med nabohjælp, og nye ansigter er mere end velkomne. I får naturligvis lidt af det hele: skole, indkøbsmuligheder og daginstitution for ikke at tale om de mange småbutikker, og skal et større brød slås op, er der heldigvis kun 15 minutters kørsel til Aalborg.
EJENDOM:
Fra allerførste øjekast udstråler landejendommen på adressen det højeste niveau af velhold - man kan faktisk næsten ikke se, at den er opført i 1918. Den hvide facade sætter sammen med det fem år gamle tag og solcellerne et moderne præg, og det følges der op på, når vi tager grunden i nærmere øjesyn. Ligeledes sørger jordvarmen for, at udgifterne til el og varme holdes på et lavt niveau. Udeområderne er prioriteret, så der er noget for alle, og her er naturligvis skønne terrasser med udsigt, bålplads og et befriende vildmarksbad (kan tilkøbes) med udsigt.
INDRETNING:
Hovedhuset består af en dejlig voluminøs planløsning, der fra start til slut indkapsler følelsen af vaskeægte landidyl på den mest moderne facon. Og planløsningen kan virkelig modelleres efter selv den store families behov. Her er nemlig en underetage, der byder sig med flere stuemiljøer i forbindelse med hinanden, et vidunderligt landkøkken, to badeværelser, hvor det ene har spa, bryggers, gildesal med køkkenfaciliteter og plads til +40 gæster, flere disponible rum samt et værelse med hems. Dertil kommer overetagen, der byder sig med tre regulære værelser og to reposer, og det er værd at bemærke, at endnu flere værelser snildt kan etableres. Sidst men ikke mindst er der både skur, carport, fibernet, jordvarme og tilsluttet til offentlig kloak og vand.
Velkommen!
Når du træder ind i en ny fase af livet, sætter det ofte nye krav til dit hjem. Er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum? Eller har familien fået vokseværk?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.