BO I LANDLIGE OMGIVELSER
Hvis du er på udkig efter en bolig i landlige omgivelser og med udsigt over åbne marker, så er en placering på Vester Halne Vej 112 måske det helt rette sted for dig. Her kommer du til at bo lidt udenfor skønne Vadum, hvor du bl.a. finder flere indkøbsmuligheder, skole og et hav af idrætsfaciliteter for alle aldre. Derudover tager det ikke lang tid før du befinder dig i Aalborg.
EN EJENDOM MED MULIGHEDER
På adressen bliver du mødt af en bungalow i 2 plan, hvor du som køber har mulighed for at sætte dit eget præg. Her kan du altså starte forfra og skabe et skønt hjem der passer præcis til dine behov, eller sætte boligen i stand for derefter at leje den ud. Det er altså kun fantasien der sætter grænser. Det kan ligeledes oplyses, at ejendommen er udstyret med en luft til luft varmepumpe.
BOLIGENS INDRETNING
Velkommen indenfor. Stueetagen indeholder: Entré. Badeværelse med bruseniche. Ældre køkken. Stort soveværelse. 2 stuer en suite med et skønt lysindfald. Kælderen indeholder: Garage, værksted og flere opvarmede disponible rum med mange anvendelsesmuligheder
EN NEM GRUND
Ejendommen er beliggende på en 320 m2 grund, hvilket betyder, at du ikke skal bruge meget tid på at vedligeholde haven.
Når du træder ind i en ny fase af livet, stiller det ofte nye krav til dit hjem. Har familien fået vokseværk eller er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.