Villaen er opført i 2008 med mange spændende detaljer og løsninger, som virkelig skal opleves...
Indvendig:
Entre, bryggers med vaskesøjle og skabsarrangement med håndvask, rummeligt gæstebadeværelse med bruser, fantastisk køkkenalrum med brændeovn og delvist loft til kip med kig til 1.salen. Udgang til dejlig sydvendt terrasse. 2 gode børneværelser i stueplan. 1.salen indeholder stue og kontormiljø med kig til alrummet. Forældreafdeling med soveværelse, walk-in samt badeværelse med bruseniche.
Huset indeholde ikke mindre end 8 VELUX vinduer , der giver et fantastisk lysindfald.
Udvendig:
Ejendommen er opført så vedligeholdelsesfrit som muligt. Facade i mursten, vinduer og døre i træ/alu og tag i sorte betontagsten.
Nyopført garage med el-port fra 2017 på 34m2 - Her er der både plads til bil og hobbyværksted. Derudover ny stor carport på 29m2 fra 2018 i forbindelse med boligen.
Beliggenhed:
Villaen er beliggende i særdeles attraktivt villakvarter med blindt vejsystem. Skønt fællesområde med parkering og græsplæne. Gode stisystemer lige uden for døren, som fører direkte til bymidten - forbi skole, offentlig transport og indkøb. Aabybro er en fantastisk by, som tilbyder ALT, hvad en moderne børnefamilie efterspørger!
En fantastisk villa som skal opleves!
Når du træder ind i en ny fase af livet, stiller det ofte nye krav til dit hjem. Har familien fået vokseværk eller er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.