Bemærk at der er 133 m2 bolig + 23 m2 integreret udestue (i bolig standard), så der er 156 m2 under samme tag!
SKØN ETPLANSVILLA MED NEM HAVE. Her er en parcelhusperle, der kan blive et dejligt hjem for børnefamilien, som holder af lyse opholdsrum og en nem have med uforstyrret terrasse og frugttræer. I vil bo tæt på et grønt område, I en by der indeholder alt, hvad I har brug for i hverdagen.
OMRÅDE: Ejendommen ligger tæt på Den Grønne Kile; som navnet antyder, et grønt område med grillhus og kælkebakke, hvor I kan få frisk luft, og hvor børnene kan lege på legepladsen. I Biersted får I nemt en aktiv fritid med idrætsforening og skatepark, ligesom alle dagligdagens behov kan dækkes med indkøb, skole og daginstitution tæt ved. Desuden ligger byen 20 kilometer fra Aalborg, hvis et større bymiljø eller arbejdspladsen kalder.
EJENDOM: I kan sidde ugeneret på terrassen og nyde solen, mens haven, der er anlagt, så den er nem at vedligeholde, stort set passer sig selv. En mur lavet af flotte sten adskiller terrassen fra en baghave, der har drivhus og frugttræer, og et lille stykke græsplæne gemmer sig på den anden side af terrassen. Fortil finder I en flisebelagt indkørsel op til en garage med redskabsrum, så der er god plads til gæsterne, og et stenbed med let beplantning er anlagt ved fordøren.
INDRETNING: En stor stue med hvælvinger og søjler er det perfekte rum til afslapning; her giver brændeovnen ikke kun varme, men også hygge, og lyset falder ind ad det store vinduesparti, mens loft til kip bidrager til den åbne, indbydende stemning. En halvmur bag brændeovnen adskiller stuen fra spisestuen, der åbner med store, brede, franske døre ud til entreen, og længere nede ad gangen finder I to værelser samt et soveværelse, hvor et bredt vindue fra gulv til loft giver udsigt til terrassen samt et let ovenlys. Gæstetoilettet er holdt i en enkel stil, mens badeværelset har murede hvælvinge og bruseniche, og køkkenet er udstyret med alt i hårde hvidevarer; det er knyttet til et dejligt alrum med vinduer på tre fronter, og derudover består ejendommen også af et bryggers.
Når du træder ind i en ny fase af livet, stiller det ofte nye krav til dit hjem. Har familien fået vokseværk? Eller er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.
Få tips og inspiration her