På en lille, tilbagetrukket stikvej lige dér, hvor Mosevej møder Kimbrervej og forsætter ud i retning af Borremosen, finder du denne hyggelige ejendom. Solhjem, som huset hedder, gør måske ikke så meget væsen ud af sig på den prangende måde. Og du vil nok også friske det hele lidt op. Men sætter du pris på fred og ro og på nærhed til smuk og spændende natur, så kunne Solhjem her på Mosevej 6 også meget vel være dit nye hjem.
Ejendommen kan dateres tilbage til 1907, og der er efterfølgende løbende blevet foretaget vedligeholdelse, renoveringer og justeringer efter behov. De grundlæggende rammer er fine og fornuftige, så det er nok i grunden mest selve Solhjems udseende, du vil begave med en opfriskende kur. Du får under alle omstændigheder 115 m2 bolig i halvandet plan at gøre godt med. Dertil kommer en garagebygning på 20 m2 samt lidt ekstra plads i ældre udhuse. Endelig er grunden i sig selv på 567 m2 og dermed ganske overkommelig.
I stueplan er huset indrettet med et rummeligt køkken, der vender ud mod den gårdhavelignende terrasse mellem huset og udhuset, og som giver dig mulighed for at indrette en hyggelig spiseplads ved vinduet. Mod syd får du tre stuer – eller to stuer og et værelse – og dertil kommer et mindre kammer i forbindelse med entréen. I baghuset, hvor der er bryggers, badeværelse og separat toilet, finder du tillige et soveværelse med indbygget opbevaringsplads i en skabsvæg. Endelig er der på første sal yderligere to værelser, hvor det ene har gennemgang til det andet.
På den overskuelige grund er pladsen disponeret med en mindre forhave, hvor der er udgang til en solterrasse fra den ene stue. Gårdhaven får også både masser og sol og masser af læ, da den fjerde flanke afskærmes af et plankeværk, som ligeledes skærmer selve baghaven af.
Vil du kigge nærmere på Solhjems muligheder og hyggelige rammer? Så kontakt os allerede i dag og bestil en fremvisning.
Når du træder ind i en ny fase af livet, sætter det ofte nye krav til dit hjem. Er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum? Eller har familien fået vokseværk?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.