Nu kan denne veldisponeret etplansvilla i Aars blive jeres. Huset er både rummeligt, lyst og flot opdateret, så der er bestemt mange kvaliteter at glæde sig over. Familien kan blandt andet se frem til at indtage en stor vinkelstue i åben forbindelse med køkkenet, fire gode værelser, et badeværelse og et gæstetoilet foruden et todelt bryggers med egen udgang og et depotrum til opmagasinering. Velkommen til Vesterled 16.
Huset er velholdt og nydeligt at se på, og I starter med at udforske stuen, hvis vinkel og anseelige størrelse sammen med lysindfaldet vil imponere. Herfra er der åben forbindelse til køkkenet, som byder på masser af skabsplads, ligesom der er udgang til udestuen, som binder hus og have sammen.
Værelsesafdelingen består af fire værelser i gode størrelser, og heraf har det ene udgang til terrassen. For enden af fordelingsgangen er der isat et vindue, der fylder stort set hele endevæggen, så selv gangarealet er lyst og indbydende. Endelig er der et pænt badeværelse med en muret bruseniche, et gæstetoilet, det todelte bryggers med rum til vaskefaciliteter og det beskidte overtøj samt et praktisk depotrum.
Ude fortsættes herlighederne, og husets i alt syv udgange leder til carporten med et skur og et værksted i forlængelse samt to dejlige og solrige terrasser. Herudover er der også rigelig plads til at videreudvikle den allerede etablerede køkkenhave, og hele uderummet er ugeneret.
Beliggenheden sætter det sidste punktum med stil, for I bosætter jer i gåafstand til Aars Skole, daginstitution, indkøbsmuligheder, bussen og boldbaner, mens endnu flere sportsfaciliteter nås efter en kort cykeltur.
Alt i alt en flot og rummelig villa centralt i Aars.
Når du træder ind i en ny fase af livet, stiller det ofte nye krav til dit hjem. Har familien fået vokseværk eller er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.