Historiske og herskabelige vingesus mødes på forbilledlig vis i pragtvillaen her på Skovvej 4 i Gedsted. Patriciervillaens smukke æstetik er gennem årene blevet nænsomt bevaret og renoveret, og samtidig er der løbende foretaget særdeles velfungerende opgraderinger. Alt sammen medvirker det til, at du nu har mulighed for at overtage en ganske særlig ejendom, der har fungeret som udgangspunkt for nogle af Gedsteds mest succesrige erhvervseventyr.
Huset blev oprindeligt opført som lægebolig, hvor der var god plads til både lægepraksis og tjenestefolk i de elegante rammer. Efterfølgende har Getama haft hovedsæde her. De lyse, kreative og imponerende rammer har også dannet grobund for det populære Maileg-univers, og endelig har også Riwal Cycling Team ganske givet nydt godt af den helt særlige energi, som villaen byder på.
Det er således også kun fantasien, der sætter rammerne for, hvordan dit eventyr her på adressen skal udspille sig. Plads er der masser af, og kvaliteten er i top i såvel de helt små detaljer som i de store, overordnede helheder.
Kigger vi på nogle af de større renoverings- og fornyelsesarbejder, er der i 2010-2011 etableret kloakseparering. Den store kælder blev totalrenoveret i 2014. Første og anden sal fik nye vinduer i 2018, og endelig er der her i 2022 installeret fjernvarme.
En nærmere gennemgang af ejendommens herskabelige indre og ydre kræver en fremvisning, for vi kan ikke yde den retfærdighed med vores formuleringer i denne beskrivelse. Men vi vil dog rette opmærksomheden mod nogle af de mest iøjnefaldende detaljer og elementer: Det smukke trappeforløb og de imponerende søjler, som binder køkken-alrummet og hallen virkelig elegant sammen med hinanden og med resten af boligen. Det særdeles rare og gavmilde lysindfald i alle rum og brugen af materialer i høj kvalitet er ligeledes med til at skabe den helt særlige atmosfære.
Bestil allerede i dag en fremvisning, så du selv kan se og mærke, hvor helt igennem specielt der er, her på Skovvej 4 i Gedsted.
Når du træder ind i en ny fase af livet, stiller det ofte nye krav til dit hjem. Har familien fået vokseværk eller er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.