På Nibevej 3 i Ullits, små syv kilometer fra henholdsvis Farsø og Hvalpsund, venter jer nu denne veldisponerede familievilla, der byder på en god håndfuld kvadratmeter samt mange spændende indretningsmuligheder. Boligen rummer 117 m2, som er fordelt på halvandet plan, og i tillæg hertil får I en 85 m2 anvendelig kælder med egen indgang, der kan anvendes til flere forskellige formål. Villaen er løbende blevet moderniseret, så standen er rigtig pæn, og som en ekstra bonus opvarmes den billigt med jordvarme.
Villaen er placeret på en 705 m2 grund med en lukket og nemt holdt baghave med eftermiddags- og aftensol samt rigeligt med plads til leg og boldspil. Med i boligpakken får I desuden en 42 m2 muret dobbeltgarage fra 2013, hvor familiens praktiske medlem kan nørkle med biler, mekanik og andre hobbyprojekter.
I Ullits er der er godt lokalmiljø med medborgerhus og en god købmand, og der er ligeledes offentlig transport samt en skole med 6 klassetrin. I bil tager det under ti minutter at nå de to større nabobyer, og I kan samtidig nemt nå ud til Limfjorden.
Udefra præsenterer huset sig pænt med rødstensfacade og rødt betontagstenstag, og indenfor er rummene store og lyse. Det gælder også de to værelser på førstesalen, der er vendt mod henholdsvis øst og vest, og som har seperat adgang fra en rummelig repos. I stueplan finder I en stor, højloftet hall samt et badeværelse og en skøn opholdssektion, hvor stue og spisekøkken ligger i åben forbindelse. Køkkenet har lyst inventar og godt med gulvplads omkring, og mod vest er der udgang til en overdækket terrasse med kig ud over haven. I kælderen er der vaskerum, teknikrum samt tre disponible rum af en fin størrelse, der kan benyttes til stort set lige, hvad I lyster.
Vil I vide mere om husets kvaliteter og muligheder? Så giv os et kald allerede i dag.
Når du træder ind i en ny fase af livet, sætter det ofte nye krav til dit hjem. Er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum? Eller har familien fået vokseværk?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.