Hverdagen falder nemt i hak som de nye ejere af dette nedlagte landbrug, som ligger i udkanten af Farsø by og byder på mange gode kvadratmeter både inde og ude - blandt andet i det flot renoverede stuehus og i den store garage. Fra adressen kan I spadsere til skole, indkøb og daginstitution, og grunden tæller hele 5.591 kvadratmeter, så der eksempelvis er mulighed for hestehold. Takket være garagen er der også gode muligheder for den selvstændige erhvervsdrivende som tømrermesteren eller mekanikeren.
Ejendommen blev opført i 1920 og præsenterer sig flot og indbydende med hvidpudset murværk og 229 lækre boligkvadratmeter, som fordeler sig over halvandet plan i stuehuset. Dertil kommer yderligere 220 kvadratmeter i den gode garage, som blev opført i 2015 og blandt andet rummer et stort, højloftet værksted med to garageporte og opgang til en gildesal med integreret køkken i den ene ende. I får desuden masser af parkerings- og opbevaringsplads omkring garagen.
Boligen byder på fire værelser, som fordeler sig med et enkelt i stueetagen og tre på førstesalen, hvor I også finder et ekstra toilet. Indretningsmuligheder er med andre ord mange, og boligen præsenterer sig pæn og lys med gennemgående indbyggede loftspots og matchende hvide elementer i køkken, badeværelse og bryggers.
Badeværelset er rummeligt og ligger ved entréen i stueplan, mens bryggerset er praktisk placeret ved køkken-alrummet. Opholdsmiljøet består af stue og køkken-alrum i åben forbindelse og har lysindfald dagen lang fra vinduer mod syd og nord.
Til den ene side er der udgang til en solrig gårdsplads mellem stuehus og garage, og til den anden side kan I træde direkte ud til en stor fliseterrasse mod nord med god plads til at fejre de store mærkedage med venner og familie under åben himmel. Derudover er meget af grunden udlagt til græsmarker.
Lyder det som noget for jer? Så ring, og lad os arrangere en fremvisning på Nibevej 124!
Når du træder ind i en ny fase af livet, stiller det ofte nye krav til dit hjem. Har familien fået vokseværk eller er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.