Ejendommen her på Aggersborgvej 25 i Aggersund ligger i forreste række til fjordengdragene og dermed også til fjordpanorama fra Aggersundbroen i den ene ende og videre mod Løgstør i den anden. Det er med andre ord og helt kort fortalt en særdeles smuk udsigt, du her har mulighed for at erhverve dig.
Du erhverver dig i samme omgang en hyggelig villa med et godt potentiale for at opdatere, justere og endda udvide alt efter behov og ønsker. Udgangspunktet er allerede godt: En gedigen og velholdt villa med en fin planløsning. Og vil du have mere plads til familien og hobbyerne, eller vil du drage endnu mere fordel af udsigten, så er mulighederne som nævnt mange.
Villaen er under alle omstændigheder opført i 1956 og byder på 115 m2 bolig i halvandet plan. Dertil kommer et udhus på 20 m2 og en garage på 33 m2, mens grunden i sig selv er på hele 2.182 m2.
Planløsningen er i stueplan disponeret med et spisekøkken, en stue, som er udstyret med brændeovn og et værelse/stue, hvor der er udgang til en østvendt terrasse, som kunne blive det oplagte sted at nyde morgenkaffen på dage med solskin og fuglefløjt i luften.
Fra køkkenet er der via en mellemgang med skabsplads adgang til badeværelset og til baghuset, som rummer husets bryggers. På førstesalen er der to gode værelser, der begge har indbygget skabsplads, og som også begge byder på en flot udsigt. Endelig er der i dette plan også en repos, som er af en god og møblérbar størrelse – til eksempelvis hjemmekontoret eller noget tilsvarende.
Den store grund er anlagt på ganske enkel vis, så den er let at holde, og randbevoksningen er holdt i en højde, så udsigten ikke generes. Fra bryggerset er der udgang til en sydvendt terrasse, som ligger godt i læ af huset, og i forlængelse af garagen er der et drivhus, hvor du kan slå dig løs med agurker og tomater af egen avl.
Vil du se nærmere på den skønne udsigt og det fine potentiale? Så kontakt os og bestil en fremvisning.
Når du træder ind i en ny fase af livet, stiller det ofte nye krav til dit hjem. Har familien fået vokseværk eller er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.