Den hyggelige, hvide villa her på Borgm. Grønnings Vej 9 er et rigtig godt bud på en bolig til parret eller den lille ny familie, der gerne vil have mulighed for selv at præge sit nye hjem, og som samtidig også gerne vil have overskuelige rammer at udfolde sig i.
Ejendommen fra 1957 er løbende blevet vedligeholdt, og her er fine oprindelige elementer som eksempelvis indbyggede skabe i værelserne, mens både køkken og badeværelse er blevet opdateret. Boligarealet udgør 108 m2, dertil kommer en separat garagebygning på 20 m2, og endelig tæller grunden i sig selv 748 m2.
Husets planløsning er disponeret med en rummelig og lys vinkelstue, hvor en del af pladsen eventuelt kan inddrages til et ekstra værelse ud over de to af slagsen, som boligen allerede rummer. Der er også mulighed for at etablere en direkte terrasseudgang til baghaven, hvortil der desuden er udgang fra entréen.
Via entréen er der også adgang til badeværelset, som blandt andet har en muret bruseniche, og til køkkenet, hvor du får både god arbejdsplads til dagens kok og tilsvarende gavmild plads til at indrette en hyggelig spisekrog. Sidst, men ikke mindst, er der via køkkenet og baggangen adgang til et disponibelt rum, som kan indrettes til eksempelvis opbevaring, værksted eller med bryggers- og grovkøkkenfaciliteter.
Udenfor er haven anlagt ganske enkelt. Baghaven er i øvrigt vestligt orienteret, og terrassen vender dermed også den helt rette vej i forhold til at kunne få flest mulige stunder i solen gennem det meste af dagen og sommeraftenerne.
Når du bevæger dig fra matriklen og videre ud i verden, er der inden for en radius af mindre end én kilometer både pasningsmuligheder, skole og købmand, som du derfor snildt kan gå eller cykle til. Lanternens kulturelle og sportslige tilbud ligger inden for samme overskuelige afstand, og endelig er der endnu kortere vej, hvis du vil nyde de grønne rammer i Christiansminde.
Kontakt os for at høre nærmere og for at arrangere en fremvisning.
Når du træder ind i en ny fase af livet, sætter det ofte nye krav til dit hjem. Er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum? Eller har familien fået vokseværk?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.