På Hvedemarken 18 bor du på et stille, blindt vænge, hvor børn og barnlige sjæle trygt og uforstyrret kan boltre sig. Det rolige villakvarter er bundet sammen via et net af stier, og der er blot få hundrede meter til skolen samt til de mange kulturtilbud og idrætsfaciliteter, som Lanternen har at byde på.
Etplansvillaen ligger på en hjørnegrund, der tæller 792 overskuelige kvadratmeter. Selve boligarealet er til den gavmilde side med sine 176 m2. Dertil kommer yderligere 30 m2 fordelt på garage og værksted samt i forlængelse heraf en carport.
Boligen er velindrettet, og den fremstår velholdt og indflytningsklar. Her er dog også gode muligheder for at foretage forskellige justeringer og opdateringer, således at dit nye hjem får et helt tidssvarende udtryk, og så det ikke mindst passer til netop dine ønsker og behov.
Planløsningen giver dig en rummelig opholdsafdeling, hvor to stuer i åben forbindelse også har direkte adgang til et spisekøkken. Fra den ene stue er der udgang til både terrassen og udestuen. Og køkkenet ligger desuden i praktisk forlængelse af bryggerset, der samtidig fungerer som boligens entré, og hvorfra der blot er et par skridt ud i carporten.
Den tidligere hovedindgang er inddraget og her er opsat en brusekabine, dette er dog ikke godkendt. Det hvide badekar, som er på billederne er ikke tilsluttet. Fra dette rum er der adgang til boligens gæstetoilet. I selve værelsesafsnittet får du yderligere det primære badeværelse. Her finder du også tre gode værelser, der alle byder på opbevaringsplads i indbyggede skabe.
Udenfor er der som nævnt både værksteds- og carportplads i forbindelse med garagen. Vognparken og hobbyprojekterne får således fine rammer at udfolde sig i. Haven byder også på fine rammer. Ikke mindst den store, hævede træterrasse lokker, så snart der er det mindste tegn på forår eller decideret sol og sommer i luften. Terrassen er nemlig sydvendt og velafskærmet, og særligt den vinkel, som huset og garagen udgør, er garant for godt med læ herude.
Kontakt os for en fremvisning.
Når du træder ind i en ny fase af livet, sætter det ofte nye krav til dit hjem. Er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum? Eller har familien fået vokseværk?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.