Villaen her på Kristiansmindevej 24 er tegnet af arkitekt Gadegaard til ham selv og hans familie. En del af ejendommen rummer derfor en tidligere tegnestue, og det er i det hele taget tydeligt, at der er tænkt masser af gode tanker i forhold til lys, rumoplevelse og anvendelse i indretningen.
Når du skal beslutte dig til hvilket eller hvilke formål, ejendommen skal opfylde for dig, er der således også masser at muligheder for at lade fantasien og kreativiteten få frit løb, for her er rigtig fine forhold. Ejendommen har sin helt egen stil og karakter med et væld af originale detaljer. Og så er der ikke mindst et stort potentiale: Du kan eksempelvis benytte villaen som traditionel bolig for den store familie. Du kan drive tegnestue eller andet erhverv fra hjemmeadressen. Du kan opdele boligen og drive Bed & Breakfast i den, eller blot have den som dit eget fantastiske helle til fridage og ferier – her er nemlig ikke bopælspligt.
Arkitektens bolig er opført i 1952 og står mere eller mindre i intakt, oprindelig form. Der er 143 m2 bolig i det hævede stueplan. Kælderen med integreret garage er på 124 m2 og samme fine form, og rummene hernede finder derfor let mange anvendelsesformål.
Planløsningen byder i stueplan på en entré, der adskiller boligfløjen fra tegnestuedelen, og som let kan opdeles med to separate indgange. I det nuværende boligafsnit er der en stor stue med muret pejs, karnap og udgang til terrassen, hvorfra der er fjordudsigt. Her er desuden en mindre stue, eller et værelse, og et badeværelse samt et køkken med spisekrog. Tegnestueafsnittet huser et toilet, to store lokaler og et mindre værelse.
I underetagen er der tre store og særdeles velindrettede disponible rum. Dertil kommer et stort vaskerum og flere mindre depotrum, og endelig er denne del via en mellemgang forbundet til garagen og et redskabsrum.
Vil du se nærmere på disse spændende rammer? Så kontakt os for en fremvisning.
Når du træder ind i en ny fase af livet, stiller det ofte nye krav til dit hjem. Har familien fået vokseværk eller er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.